PRM / DIF’s Matchfixingsekretariat behandler fodboldsag

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Efter indledende overvejelser og drøftelser om sagen mellem Fodboldens Disciplinærinstans og DIF’s Matchfixingsekretariat er der enighed om, at sagen i første omgang skal vurderes i medfør af DIF’s Matchfixinglovregulativ. Det skyldes, at sager, der potentielt vedrører manipulation af idrætskonkurrencer, eksempelvis bevidste nederlag, skal behandles efter de fælles regler i DIF’s Matchfixinglovregulativ.

    Derfor er det nu DIF’s Matchfixingsekretariat, der vil foretage de videre undersøgelser i sagen. Undersøgelserne har til formål af afdække, om der er grundlag for at indbringe sagen for DIF’s Matchfixingnævn. Som konsekvens heraf har Fodboldens Disciplinærinstans besluttet at stille undersøgelserne af sagen i bero, indtil der foreligger en endelig afgørelse i DIF-regi.

    Eventuelle pressehenvendelser skal derfor rettes til DIF’s Matchfixingsekretariat, der dog på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til sagen.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Lars Hestbech tlf.: 43262041 / 23323784 email: lhe@dif.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12501164