PRM / AAU oplever igen stigning i ansøgninger trods fald på landsplan

    Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet

    For anden gang i træk oplever Aalborg Universitet (AAU) en stigning i antallet af ansøgere til universitetets bachelor- og professionsuddannelser på trods af et fald i søgningen på landsplan. Mens der i år var næsten 1.500 – eller 3 procent – færre, som søgte ind på de videregående uddannelser via kvote 2, har AAU modtaget mindst 645 kvote 2-ansøgninger flere end sidste år. Det svarer til en stigning på 7,8 procent.

    I alt har AAU modtaget næsten 9.000 kvote 2-ansøgninger Det tal kan dog stadig ændre sig, da de sidste ansøgninger ikke er indlæst i systemet endnu.

    Stigningen gør sig også gældende for 1. prioritetsansøgninger. Her har AAU fået 2.680 mod 2.561 i 2017, hvilket er en stigning på godt 4,6 procent. 1. prioritetsansøgningerne udgør som tidligere år omkring 30 procent at det samlede antal ansøgninger.

    Det er især studier med adgangsbegrænsning, som tiltrækker mange kvote 2-ansøgninger, herunder medicin, jura, psykologi og socialrådgiveruddannelsen.

    Samlet set er det især uddannelser på universitetets campus i Aalborg, som oplever stigninger i ansøgertallet. 2.219 ansøgere har haft et studie i Aalborg som deres førsteprioritet, hvilket er 140 flere end sidste år.

    Stigningen i antallet af 1. prioritetsansøgninger ses på alle universitetets hovedområder undtagen det ingeniør- og naturvidenskabelige område, som har registreret et mindre fald. En stor del af ansøgningerne til ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser kommer normalt først i kvote 1, hvor der er ansøgningsfrist 5. juli.

    AAU-uddannelser med flest 1. prioritetsansøgninger i kvote 2:

    Medicin 252

    Psykologi 226

    Socialrådgiver 171

    Jura 146

    Erhvervsøkonomi 127

    Kontakt:

    Prorektor Inger Askehave, tlf. 27 87 98 29, e-mail prorektor@aau.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12475441