Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
Varehandelen mellem Grønland og Danmark er steget siden 2008 og udgjorde 6,7 mia. kr. i 2017. Importen fra Grønland er steget mere end eksporten, og i 2016 oversteg importen eksporten, hvilket resulterede i et handelsunderskud overfor Grønland også i 2017.
Kilde: Danmarks Statistik:
Danmark importerede for 3,5 mia. kr. varer fra Grønland i 2017. 3,3 mia. kr. eller 95 pct. af importen var fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf. I denne kategori udgør frosne rejer, frosset fladfisk og tilberedte krebsdyr de største andele og tilsammen 71,5 pct. af den samlede import fra Grønland.
Kilde: Danmarks Statistik:
Eksporten af varer fra Danmark til Grønland er mere forskelligartet. Af i alt 3,2 mia. kr. udgjorde metalvarer samt kød og kødvarer de største varegrupper, som Danmark eksporterede til Grønland i 2017.
Kontakt:
Fuldmægtig, Katja Overgaard, 39 17 31 67, kao@dst.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12463937








