PRM / Ny vaccinekombination forlænger slagtekyllingers immunitet over for Infektiøs Bronchitis

    Pressemeddelelse fra Ceva Animal Health A/S

    Hos alverdens fjerkræproducenter anvendes Ceva Animal Healths vacciner Ibird (gruppe 793/B) og Mass L (Massachusetts) mod infektiøs bronchitis (IB). De europæiske lægemiddelmyndigheder har for nyligt godkendt muligheden for at blande de to præparater inden brug. Vaccinen gives bedst som spray på rugeriet og må benyttes fra kyllingerne er daggamle. Tre uger efter vaccinationen indtræder immuniteten, der nu har en dokumenteret varighed på ni uger derefter.

    Ceva Animal Health er global markedsleder indenfor vacciner til produktionen af slagtekyllinger. Over 25 procent af verdens slagtekyllinger bliver vaccineret med Cevas højteknologiske vacciner. Generelt er antallet af slagtekyllinger, der bliver vaccineret, vokset markant i de seneste fem år. I 2013 blev cirka halvdelen vaccineret, mens det i dag er over 75 procent af slagtekyllingerne, der vaccineres. Det skyldes i høj grad nye produkter mod sygdommene Gumboro, Newcastle og Infektiøs Bronchitis.

    Kontakt:

    Kaspar Krogh
    Dyrlæge, Ceva Animal Health A/S
    (+45) 24 90 33 95
    kaspar.krogh@ceva.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12400203