Pressemeddelelse fra LivaRehab
“Vold skader, også længe efter at de blå mærker er væk og arret har tabt sin farve. Vold sætter sig i sindet og kommer ud i form af social angst, skyld og skam samt manglende tiltro til, at omgivelserne vil os det godt. Derfor bliver voldsofre alt for ofte efterladt alene på et sidespor i livet – langt væk fra job, uddannelse og et ordentligt netværk. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på”, siger Flora Ghosh, der er direktør i LivaRehab – center for skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb.
Filmvisning: Christina Rosendahls dokumentar: “Vold i kærlighedens navn”.
Talere: Vordingborgs borgmester Mikael Smed, Chris Poole fra Hjælp den Voldsudsatte familie, Helle Linnet, der er social og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune samt Flora Ghosh, der er direktør i LivaRehab.
Hvor og hvornår: Biografcafeen, Vordingborg den 14. marts klokken 15:30 – 18:00
Flora Ghosh kan kontaktes på telefon: 5371 6100
LivaRehab, center for rehabilitering af skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb, har eksisteret siden 2011 og har hjulpet mere end 800 mennesker videre i deres liv.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12391957








