Pressemeddelelse fra DANA – A-kasse for selvstændige
Ny stor undersøgelse, gennemført blandt cirka 1000 selvstændige erhvervsdrivende, viser, at de selvstændige bobler af optimisme, når det gælder 2018. Næsten halvdelen af de adspurgte forventer, at deres virksomhed vil opleve en stigende omsætning i 2018 (43,7%), mens kun cirka en tiendedel forventer, at omsætningen falder (11,7%).
Det er naturligvis noget, man kan glæde sig over, mener salgs – og marketingchef Bendt Nolsøe fra DANA, som er a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende.
“Af natur er selvstændige altid positive, og det er også det, der giver dem troen på, at noget kan lykkes. Vi befinder os lige nu i et økonomisk opsving, der gør, at optimismen får lov til at blomstre. Når det så er sagt, så tror jeg faktisk også, at forventningerne vil blive indfriet. Vi mærker tydeligt, at flere og flere selvstændige eksempelvis finder vej til forskellige netværksarrangementer med det for øje, at skabe forretning,” siger Bendt Nolsøe.
Kan løse en kæmpe samfundsmæssig udfordring
Af samme undersøgelse fremgår det endvidere, at kapacitet ikke virker som værende et problem for de selvstændige erhvervsdrivende. To tredjedele (75%) af de adspurgte føler, at de har kapacitet til at tage flere ordrer ind, og netop det er et interessant udsagn, for det kan være med til at afhjælpe en stor del af de udfordringer, som arbejdsmarkedet oplever i øjeblikket og helt sikkert vil gøre det i årene fremover. Nemlig – mangel på arbejdskraft!
“Jeg synes, at noget af det mest opsigtsvækkende i hele undersøgelsen er, at de selvstændige har ledig kapacitet. Det burde få mange til at kigge i retning af de små og mellemstore virksomheder, når de beklager deres nød i forhold til mangel på arbejdskraft. Vi taler hele tiden om udenlandsk arbejdskraft, men indtil nu har vi ikke rigtig lykkedes hermed. Så lad os nu og i fremtiden i stigende grad få bragt de små og mellemstore virksomheder på banen i forhold til at imødekomme den store udfordring som mangel på arbejdskraft er,” siger Bendt Nolsøe.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af DANA blandt 1009 selvstændige erhvervsdrivende (de deltagende er medlem af a-kassen DANA).
Undersøgelsen er gennemført i perioden 26. januar -20. februar 2018.
Undersøgelsen er gennemført elektronisk ved hjælp af programmet Enalyzer.
Kontakt:
Salgs- og marketingchef Bendt Nolsøe: 5218 7798
eller
Pressekonsulent: Nikolaj Henum: 2141 9816
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12361196








