PRM / Irma lukker 11 butikker og afskediger op mod 185 medarbejdere

    Pressemeddelelse fra HK/Danmark

    Coop Danmark har i dag meddelt, at de lukker 11 Irma-butikker. De opsagte medarbejdere har modtaget deres opsigelser 27. februar.

    – Jeg er naturligvis oprigtigt ked af, at der skal lukkes 11 butikker. Nu har vi fokus på, at de medarbejdere, der har fået en opsigelse, kommer bedst muligt videre, siger Ulla Jensen, der er tillidsrepræsentant og formand for Landsklubben Irma Butikker.

    De 11 butikker forventes at have sidste åbningsdag den 8. april, og de berørte medarbejdere har modtaget deres opsigelser. Coop Danmark begrunder butikslukningerne med, at det ikke er lykkedes at drifte butikkerne på tilfredsstillende vis.

    – Det vigtige nu er at sørge for, at så få som muligt ryger ud i ledighed. Vi har et beredskab klar, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe de opsagte medlemmer videre i deres arbejdsliv. Både i forhold til at få afklaret konsekvenserne af opsigelsen – men også i forhold til at afdække den enkeltes ønsker og behov for udvikling. De opsagte medarbejdere på HK-overenskomst har for eksempel ret til uddannelse i op til syv uger via kompetenceudviklingsfonden, siger Louise Holm Sommer, faglig sekretær i HK HANDEL med ansvar for Coop.

    Coop har tilkendegivet, at de vil forsøge at finde andre job til så mange som muligt andre steder i Coop.

    De faglige medarbejdere i HK Handel Hovedstaden og HK Handel Sjælland vil i den kommende tid i samarbejde med tillidsrepræsentant Ulla Jensen hjælpe de opsagte medlemmer med svar på spørgsmål om rettigheder i forbindelse med opsigelserne og hjælp i forhold til jobsøgning og eventuel uddannelse.

    Irma lukkes følgende steder:

    Irma Holbæk
    Irma Næstved
    Irma Ringsted
    Irma Slagelse
    Irma Frederikssund
    Irma Roskildevej
    Irma Sundbyvester Plads
    Irma Taastrup Hovedgade
    Irma Værløse
    Irma Valby Langgade
    Irma Virum

    Yderligere information:

    Ulla Jensen, formand Landsklubben Irma Butikker: 4010 9727

    Louise Holm Sommer, faglig sekretær i HK HANDEL: 3330 4800

    Mette Høgh, formand HK Handel Hovedstaden: 2617 4315

    Lotte Høgh, Teamleder HK Handel og Privat Sjælland: 3364 1683 / 2163 5203

    Nina Juhl Østergaard, presseansvarlig HK HANDEL: 5162 8770

    Kontakt:

    Ulla Jensen, formand Landsklubben Irma Butikker: 4010 9727
    Louise Holm Sommer, faglig sekretær i HK HANDEL: 3330 4800
    Mette Høgh, formand HK Handel Hovedstaden: 2617 4315
    Lotte Høgh, Teamleder HK Handel og Privat Sjælland: 3364 1683 / 2163 5203
    Nina Juhl Østergaard, presseansvarlig HK HANDEL: 5162 8770

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12343938