PRM / Yasmin Mahmoud og hendes bror er værter til 8. marts

    Pressemeddelelse fra Kvinfo

    Om Yasmin

    Yasmin Mahmoud har som den eneste pige ud af en søskendeflok på fire lært at råbe højt, hvis hun skal blive hørt. I en alder af kun 24 år imponerer hun med sit sociale engagement.
    Til daglig studerer Yasmin Mahmoud til socialpædagog og arbejder med social integration af unge flygtninge i ungehuset Stengården i Ølstykke, hvor hun laver opsøgende arbejde og hjælper flygtningebørn med blandt andet lektier.

    Erfaringerne fra arbejdet med børn og flygtninge i Danmark motiverede hende til at gå ind i og hjælpe flygtningebørn i Libanon, der huser langt over en million syrere og palæstinensere på flugt. Hun er medstifter af og næstformand i NGO’en One Child at a Time, hvor sponsorater sikrer skolegangen for børn fra fattige flygtningefamilier.

    Om Abdel

    Abdel Aziz Mahmoud er journalist og tv-vært med en fremtrædende stemme i den offentlige debat. Han forholder sig både politisk og personligt til udfordringerne med at leve som muslim i Danmark og være homoseksuel med etnisk minoritetsbaggrund, og han er en anerkendt brobygger mellem dansk og arabisk kultur.

    Han er bestyrelsesformand i organisationen MINO Danmark, der arbejder for et samfund med engagerede og ligestillede minoritetsborgere. I 2016 udgav Abdel bogen “Hvor taler du flot dansk!” om sin dansk-palæstinensiske families og sine egne oplevelser med at opbygge en tilværelse i Danmark og om sit syn på den danske indvandrerdebat.

    De to søskende har blandt andet optrådt sammen, ledsaget resten af deres hjertevarme familie, i det populære DR2-program “Familien på Lærkevej”.

    Læs mere om fejringen af 8. marts på KVINFOs hjemmeside.

    Kontakt:

    Niels Bak Henriksen
    Pressesansvarlig
    KVINFO

    Tlf 50 76 33 82
    Mail: niels.bak.henriksen@kvinfo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12259742