PRM / Huspriser stiger i hele landet – her er gevinsten størst

    Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk

    Prisen på et hus i Danmark fortsætter med at stige. På trods af måneder med minimale eller ingen prisstigninger henover efteråret, viser tal for det seneste års udvikling, at der siden januar 2017 er sket en stigning på 4,6 procent på landsplan. Og alene henover den seneste måned har priserne i flere regioner været på opadgående kurs.

    Størst er stigningen i Region Sjælland, hvor der er tale om en årlig stigning på 7,6 procent, men også Region Nordjylland følger godt med. Her er huspriserne steget 7,1 procent.

    “Der har i løbet af 2017 været tale om stagnerende huspriser og et marked, der har fundet sit leje, men betragter vi udviklingen henover et år, er der alligevel tale om betragtelige stigninger. Og det på trods af, at vi nu har oplevet flere år i træk, hvor markedet er fortsat med at overgå sig selv,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

    “Priserne vil muligvis ikke stige i samme hast som tidligere, men en stigning på 7,6 procent, som vi ser i Region Sjælland, er alligevel mærkbar. Hvis du eksempelvis ejer et hus til to millioner kroner, svarer det til en gevinst på omkring 150.000 kroner. Det er mange penge for de fleste mennesker.”

    Stærk tendens på Sjælland
    Region Sjælland er særligt interessant af flere årsager. Dels er prisstigningerne jævnt fordelt på området. I hele 14 ud af 17 kommuner er kvadratmeterprisen på solgte villaer og rækkehuse steget henover det seneste år. Og dels er der tale om et marked, der var særligt hårdt ramt under finanskrisen, hvor der blev lidt store tab. Udgangspunktet gør derfor udviklingen ekstraordinært stærk.

    “Vi har gennem de seneste år set en øget interesse for huskøb i de sjællandske kommuner. Interessen er uden tvivl betinget af stigende priser i hovedstadsområdet, men der er ikke tale om et flygtigt opsving, nærmere en stærk tendens. Priserne har været støt stigende i kommuner som Slagelse, Ringsted og Næstved, der har fordelagtige geografiske placeringer i forhold til tognettet, og nu ser vi, at også øvrige omkringliggende kommuner følger med,” siger Birgit Daetz.

    Også på markedet for ejerlejligheder og fritidshuse er der tale om store stigninger siden januar 2017. Ved ejerlejligheder, der domineres af salget i København og Aarhus, lyder stigningen henover det seneste år på 8,8 procent. For fritidshuse er kvadratmeterprisen nu 7,7 procent højere end for et år siden, og særligt i Region Hovedstaden er priserne skudt i vejret. Her gælder en prisstigning på 17,1 procent.

    BOLIGPRISER – JANUAR 2018

    Villaer/rækkehuse

    Region

    Gn.snitspris pr. kvm

    Ændring pr. måned

    Ændring pr. år

    Hele landet

    13.434 kr.

    0,3 %

    4,6 %

    Hovedstaden

    24.248 kr.

    0,5 %

    4,8 %

    Midtjylland

    11.744 kr.

    -0,1 %

    1,9 %

    Nordjylland

    9.676 kr.

    -1,6 %

    7,1 %

    Sjælland

    11.756 kr.

    1,1 %

    7,6 %

    Syddanmark

    9.734 kr.

    0,5 %

    3,5 %

    Ejerlejligheder

    Region

    Gn.snitspris pr. kvm

    Ændring pr. måned

    Ændring pr. år

    Hele landet

    26.328 kr.

    0,2 %

    8,8 %

    Hovedstaden

    35.727 kr.

    0,3 %

    10,5 %

    Midtjylland

    21.875 kr.

    0,1 %

    5,5 %

    Nordjylland

    17.247 kr.

    -0,6 %

    2,6 %

    Sjælland

    14.450 kr.

    -0,1 %

    7,3 %

    Syddanmark

    14.876 kr.

    0,2 %

    8,2 %

    Fritidshuse

    Region

    Gn.snitspris pr. kvm

    Ændring pr. måned

    Ændring pr. år

    Hele landet

    15.127 kr.

    -0,1 %

    7,7 %

    Hovedstaden

    19.945 kr.

    3,8 %

    17,1 %

    Midtjylland

    14.549 kr.

    1,8 %

    6,5 %

    Nordjylland

    13.232 kr.

    -3,6 %

    3,9 %

    Sjælland

    13.236 kr.

    -3,3 %

    7,4 %

    Syddanmark

    16.142 kr.

    0,9 %

    1,3 %

    (Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

    Kontaktperson:
    Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S. Mobil: 21210284, e-mail: bcd@boligsiden.dk. Læs flere nyheder på Boligsiden.dk.

    Kontakt:

    Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12233499