PRM / Ingen sammenhæng i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser

    Pressemeddelelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening

    “Når en familie skal tage stilling til, om den vil flytte med arbejdspladsen, kigger den på, om der er jobmuligheder for ægtefællen og uddannelsesmuligheder for børnene. Det sidste ser sort ud med de årlige besparelser i uddannelsessektoren. Besparelserne gør ondt på gymnasieuddannelserne over hele landet, men rammer særlig hårdt i udkantsområderne, understreger GL-formanden.

    Hun ser med stor bekymring på udkantsgymnasiernes overlevelsesmuligheder, når regeringen holder fast i planerne om at fortsætte de årlige uddannelsesbesparelser frem mod 2021.

    “Det er en ond spiral, som truer skolerne på eksistensen, og den vil få betydelige konsekvenser for børn og unge i familier, der er flyttet med de statslige arbejdspladser. Disse unge kan få en meget lang transporttid til nærmeste gymnasieuddannelse”, fastslår Annette Nordstrøm Hansen.

    “Skolelukninger vil desuden føre til tab af arbejdspladser i yderområderne. Det virker direkte kontraproduktivt på udflytningsplanernes mål om at ville sikre områderne flere statslige arbejdspladser, og det understreger, at der mangler sammenhæng i regeringens politik”, udtaler Annette Nordstrøm Hansen.

    Kontakt:

    Yderligere information hos
    formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
    Annette Nordstrøm Hansen
    tlf. 26 24 71 04
    anh@gl.org

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12101882