Pressemeddelelse fra TEKNIQ Installatørernes Organisation
Energispareordningen har været udsat for berettiget kritik, og der er bred enighed om, at den eksisterende ordning skal afvikles. Ifølge brancheorganisationen TEKNIQ er det dog afgørende, at man fastholder en stærk indsats for at reducere energiforbruget og derfor sammensætter en ny og mere effektiv ordning.
“Det er vigtigt, at de kommende forhandlinger om en fremtidig energiaftale og energispareordning ikke ender med en nedprioritering af indsatsen for at sikre de nødvendige energibesparelser,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Installationsbranchen, og uddyber:
“I stedet skal en ny ordning både styrkes og være mere effektiv end den nuværende. Styrkes, fordi energieffektivisering er en af de vigtigste veje til at sikre, at Danmark når de langsigtede energimål. Mere effektiv, fordi vi ikke har fået nok ud af den eksisterende ordning, som energiselskaberne står for.”
Ifølge TEKNIQ er der således stadig behov for en ordning, der kan fungere som økonomisk gulerod for de boligejere og virksomheder, som overvejer at gennemføre konkrete energispareprojekter.
“Alle erfaringer og undersøgelser viser, at der uden sådan en gulerod ganske enkelt vil blive investeret alt for lidt i energieffektiviseringer,” siger Niels Jørgen Hansen.
Senest viste en undersøgelse fra YouGov og TEKNIQ da også, at økonomisk tilskud kan få næsten tre ud af fire boligejere til at foretage flere energirenoveringer i deres hjem.
Uundværlige energibesparelser
Niels Jørgen Hansen understreger, at det ikke er nok blot at erstatte fossile brændsler med vedvarende energikilder, hvis målene for den grønne omstilling skal nås. Der er i lige så høj grad behov for at bruge energien så effektivt som muligt.
“Man kan sige, at den mest effektive energibesparelse findes i den energi, der kan undværes. Det gælder med andre ord om at begrænse energiforbruget mest muligt,” siger Niels Jørgen Hansen.
Derfor anbefaler TEKNIQ at erstatte den eksisterende energispareordning med et alternativ, som skal være billigere, enklere og mere effektivt. Anbefalingerne er samlet i fem punkter:
De fem punkter vil også blive omdrejningspunktet, når TEKNIQ afholder energikonference torsdag den 18. januar på Nationalmuseet. Her vil en række af frontfigurerne for den grønne omstilling – inklusive energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) – præsentere deres visioner for en fremtidig energispareordning.
Kontakt:
Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ, mobil 40 74 43 60.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12074888








