PRM / Presseinvitation: Socialminister besøger idrætsforening for psykisk sårbare

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Idrætsforeningen IF Kæmperne består af mennesker med psykiske vanskeligheder, og ministeren skal møde foreningens medlemmer og ledere og høre deres historier om, hvordan idrætsforeningen har hjulpet dem.

    Som psykisk sårbar kan man især have glæde af det fællesskab, den motion og den livsglæde, som foreningslivet giver, men de psykiske vanskeligheder kan også gøre det uoverskueligt at starte i en ordinær idrætsforening. For dem findes der foreninger, som IF Kæmperne i 35 danske kommuner, der kan få alle med i Foreningsdanmark.

    Pressen inviteres med til at dække ministerbesøget, hvor medlemmer og ledere af foreningen også stiller op til interviews og billeder.

    Det vil blandt andet være muligt at møde Ulla Matzen, der har en personlighedsforstyrrelse og depression, og er en af de mange gode eksempler på, hvad idrætsforeningen har betydet for hende.

    “IF Kæmperne har gjort, at jeg ikke er blevet indlagt for tredje gang. Idrætten giver mig en pause fra min lidelse, når jeg kan fokusere på at placere fødderne rigtigt eller holde øje med uret, mens jeg løber. I foreningen er de andre der for mig, og jeg er der for dem”, siger Ulla Matzen, som både er medlem og med i IF Kæmpernes bestyrelse.

    Program:

    Sted: Hørsholmsgade 20, 2200 København N
    14:00 Ministeren ankommer
    14:05 Velkomst og præsentation af IFK98 v. Otto Moldrup Sørensen, medarbejder i IFK98
    14:20 Kort illustration af en aktivitet, der dyrkes i IFK98 v. instruktør Mette Schierling
    14:30 Rundvisning i fitness, hvor der trænes
    14:45 UIla Matzen, der er medlem og bestyrelsesmedlem i IFK98, fortæller sin personlige historie om sårbarhed, idræt og foreningsliv
    15:00 Samtale med medlemmer, frivillige og instruktører
    15:30 Tak for i dag

    Tilstede under besøget med mulighed for interviews:

    Mai Mercado, Børne- og socialminister
    Ulla Matzen: Medlem og bestyrelsesmedlem i IFK98
    Mogens Damgard, bestyrelsesmedlem i DAI, der varetager Idræt for Sindet-foreningerne
    Niels Nygaard, formand for DIF

    Derudover vil der være en række øvrige medlemmer, ledere og frivillige, der stiller op til interview.

    Kontakt:

    Ønsker du at deltage i ministerens besøg torsdag den 11. januar så send en mail til Suzanne Meyer på sme@dif.dkeller ring på 24 26 63 95

    For spørgsmål vedrørende IFK98:

    Otto Moldrup Sørensen, medarbejder tlf. 25 12 64 45
    Ulla Matzen, medlem og bestyrelsesmedlem i IFK98, tlf. 30 69 25 94

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Suzanne Meyer tlf.: 24266395 email: sme@dif.dk skype: live:fc41845b6580659e

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12054810