PRM / PRESSEINVITATION: Mød de danske OL-atleter og find ud af, hvem der bliver Danmarks fanebærer til vinter-OL

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Med præcis en måned til den olympiske ild tændes i sydkoreanske PyeongChang, afholder Danmarks Idrætsforbund pressemøde, hvor 14 ud af de – indtil videre – 15 danske atleter, der deltager ved vinter-OL, vil være til stede. Pressemødet foregår den 9. januar kl. 15-16 i Idrættens Hus i Brøndby – mødelokale Gunnar Nu Hansen 1.

    Du får mulighed for at møde de 14 atleter og samtidig offentliggøres det også, hvem der skal bære den danske fane under åbningsceremonien til vinter-OL. Det er Danmarks kulturminister, Mette Bock, der overrækker fanen, og hun holder også en kort tale på pressemødet.

    Følgende danske atleter vil være til stede ved pressemødet:

    • Rasmus Stjerne, curling (udtaget)
    • Oliver Dupont, curling (udtaget)
    • Johnny Frederiksen, curling (udtaget)
    • Mikkel Poulsen, curling (udtaget)
    • Morten Thomsen, curling (udtaget)
    • Madeleine Dupont, curling (udtaget)
    • Denise Dupont, curling (udtaget)
    • Julie Dall Høgh, curling (udtaget)
    • Mathilde Halse, curling (udtaget)
    • Lina Knudsen, curling (udtaget)
    • Stefan Due Schmidt, speedskating (udtaget)
    • Viktor Hald Thorup, speedskating (udtaget)
    • Elena Rigas, speedskating, (udtaget)
    • Martin Møller, langrend (kvalificeret – afventer udtagelse)

    Af de danske atleter, som er kvalificeret til vinter-OL, er det kun Christoffer Faarup (alpint skiløb), som ikke kan deltage i pressemødet, da han er i konkurrence.

    På pressemødet deltager også de tre sportschefer og flere trænere for de involverede forbund.

    Foreløbigt program:

    • Velkomst ved chef de mission, Morten Rodtwitt
    • Kort tale ved formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité, Niels Nygaard
    • Kort præsentation af det danske hold til vinter-OL
    • Kort tale ved kulturminister, Mette Bock
    • Offentliggørelse af fanebærer ved chef de mission, Morten Rodtwitt
    • Mulighed for interviews med atleter, trænere, ledere, kulturministeren mv.

    Tilmelding skal ske til OL-pressechef, Jakob Draminsky, senest mandag den 8. januar kl. 12.00. Send en mail til jdr@dif.dk.

    Kontakt:

    OL-presseansvarlig / Kommunikationsansvarlig Jakob Draminsky tlf.: 43262024 / 28893678 email: jdr@dif.dk skype: Jdraminsky@hotmail.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12035971