PRM / H.K.H. Kronprinsen deltager i afslutningsceremonien for det dansk-kinesiske turismeår

    Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet

    Turismeåret finder sted inden for rammerne af det dansk-kinesiske strategiske partnerskab og har til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande på turismeområdet og at øge antallet af turister, der rejser til henholdsvis Danmark og Kina. Turismeåret understøtter også landenes samarbejde om kultur og eksport.

    Afslutningsceremonien fejrer et veloverstået turismeår og vil blandt andet bestå af taler og musikalske indslag med danske og kinesiske artister. Blandt de optrædende er det danske band Shotgun Revolution og det kinesiske Folk Orchestra of Heilongjiang Song and Dance Theatre.

    Talerne til afslutningsceremonien er:

    × Kronprinsen

    × Formand for China National Tourism Administration, Li Jinzao

    × Erhvervsminister, Brian Mikkelsen

    × Vicegeneraldirektør i EU-Kommissionen, Antti Peltomäki

    Ud over Kronprins deltager blandt andre den kinesiske ambassadør i Danmark, Deng Ying, samt overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen.

    Yderligere oplysninger kan fås hos

    Erhvervsministeriet: Jesper Christiansen, presserådgiver, mail: jec@em.dk.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11870016