PRM / Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg

Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

Driftsudgifterne til folkeskolen per folkeskoleelev er i faste priser steget fra 2012, som var året før seneste kommunalvalg, med 7,4 pct. til i gennemsnit 64.243 kr. per elev i 2016.

Folkeskoleudgifterne per elev faldt frem til 2013 og steg efterfølgende i 2014 og 2015. En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Derudover kan udviklingen være påvirket af aftalen fra 2012 med målsætning om, hvor mange elever der skal inkluderes i folkeskolen samt af folkeskolereformen fra 2014.

Nettodriftsudgifter

I denne artikel er udgifter til folkeskoler opgjort som nettodriftsudgifter. Netto refererer til, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner er trukket fra udgifterne. Driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet.

Kilde: Danmarks Statistik.

Driftsudgifter per folkeskoleelev er dog ikke de samme i hver kommune. I 2016 var driftsudgifterne per folkeskoleelev højest i Langeland (86.466 kr.), Morsø (84.966 kr.) og Læsø (83.809 kr.) . Seks kommuner brugte mere end 80.000 kr. per folkeskoleelev, mens Kolding (48.801 kr.), Sorø (51.865 kr.) og Dragør (53.819 kr.) brugte mindst.

Find flere kommunale nøgletal her, og se kommunernes udgifter per folkeskoleelev på et kort her.

I forhold til 2012 – året før seneste kommunalvalg – er udgifterne i faste priser per elev til folkeskolen steget i 87 af de 98 kommuner. I syv kommuner er driftsudgifterne per folkeskoleelev steget med over 20 pct. I Næstved (30,4 pct.), Frederikshavn (25,3 pct.) og Jammerbugt (23,7 pct.) er udgifter steget mest, mens udgifterne er faldet mest i Ærø (10,8 pct.), Herlev (8,1 pct.) og Kolding (6,7 pct.).

Anm.: Driftsudgifterne er opgjort i faste priser. Kilde: Danmarks Statistik

Forbehold og afgrænsning

Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan.

Udgifterne til folkeskolen indeholder udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Udgifterne indeholder ikke udgifter til privatskoler, ligesom privatskoleelever ikke er medregnet i antallet af folkeskoleelever i kommunerne.

Se også statistikdokumentation for afgrænsning af driftsudgifterne til folkeskolen.

Klassekvotienter ofte mellem 19 og 23 elever

Ser man i stedet på klassekvotienter, svinger den mellem 14,7 og 23,9 elever. I 89 kommuner var den gennemsnitlige klassekvotient dog mellem 19 og 23 elever i 2016. Klassekvotienterne var højest i Dragør (23,9 elever), Gentofte (23,5 elever) og Langeland (23,4 elever) kommuner og lavest i Læsø (14,7 elever), Samsø (17,3 elever) og Lemvig (18,6 elever) kommuner. De lave klassekvotienter i Læsø og Samsø kan skyldes, at der kun er én skole med ét spor på hver at de to øer, så alle eleverne på et givent klassetrin går i samme klasse i de to kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik

Spørgsmål om driftsudgifter

Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, kev@dst.dk

Spørgsmål om klassekvotienter

Fuldmægtig Lene Riberholdt, 39 17 31 85, lri@dst.dk

Kontakt:

Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, kev@dst.dk

Fuldmægtig Lene Riberholdt, 39 17 31 85, lri@dst.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11776267