PRM / Irma lancerer dansk opdrættet, røget laks i verdensklasse

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Man kan næsten fornemme den røgede duft af savsmuld og varm røgeovn, når man åbner for emballagen og dufter til Irmas nye laks i sortiment. Det er duften af halehængt kvalitet og gedigent håndværk fra bunden.

    Og det er ikke det eneste gode, der er at sige om den nye laks i Irma. Med 101 år på bagen og raffinement af røgvarer gennem fire generationer er laksen fra The Old Danish Smokehouse lig med førsteklasses kvalitet og tilsvarende smag, efterspurgt langt ud over Danmarks grænser.

    Og så er laksen danskproduceret. Hvilket betyder, at Irma, som den eneste danske detailkæde, går foran med et produkt, der honorerer kundernes efterspørgsel efter dansk produceret og forarbejdet laks. Fra ende til anden.

    Dansk laks fra The Old Danish Smokehouse er den gode historie om miljørigtig, bæredygtig og velsmagende dansk laks. Opdrættet i indendørsbassiner i Hirtshals i Nordjylland med miljø og bæredygtighed for øje under hele processen. Hvor affaldsstofferne ved produktionen biver genbrugt som gødnings- og biogasmateriale, mens man i produktionen sikrer genanvendelse af vandressourcer.

    Hele vejen, fra fisken klækkes til den lander på køkkenbordet, er velfærd og kvalitet i højsædet. Under fiskens opdræt i de store bassiner er der fx skabt modstrømsforhold, iltning og temperatur, der svarer til forholdene i havet, der gør, at fisken bliver motioneret, og det samlede resultat bliver en stærk og fast laks med forholdsvis lavt fedtindhold. Når laksen er slagtemoden (ca. 3,5 kg), slagtes den, og bringes straks til røgeriet i Esbjerg, hvor den fileteres, saltes og langtidsrøges over bøgeflis.

    Laksen sælges eksklusivt i Irma og er ASC- certificeret, hvilket garanterer et produkt produceret med ansvarligt opdrættede fisk og skaldyr, se mere på www.asc-aqua.org.

    Vejledende udsalgspris kr. 169 / 500-700 g samt kr. 40 / 100 g.

    For mere info, se Irma.dk/koed-fisk/dansk-laks eller kontakt kategorichef for ferskvarer i Irma Max Schellenbauer på mob. 5159 3852

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11666797