Pressemeddelelse fra Flyhjælp
Kom i god tid
Københavns lufthavne oplyser, at der i de to weekender i efterårsferien vil være op imod 20.000 børn under 12 år, der rejser igennem lufthavnen. Flere dage i efterårsferien er det samlede antal rejsende på omkring 100.000 passagerer. Dette, kombineret med de nye EU-regler til øget sikkerhedskontrol ved rejser til lande udenfor Schengen-området (fx Tyrkiet eller Cypern), skaber naturligvis en del trængsel ved både check-in skrankerne og sikkerhedstjekket.
Forbered dig på at der kan forekomme ekstra ventetid og kom i god tid, så I ikke skal løbe forhindringsløb igennem tax free-området for ikke at misse jeres fly.
Husk håndbagagen
For at lette presset på sikkerhedsvagterne, anbefales det, at I pakker jeres håndbagage med omtanke. Læg iPad og anden elektronik øverst, så det er nemt at få ud af tasken, når det bliver jeres tid til at fylde på bakkerne.
Vær dertil også opmærksom på væskestørrelser; Hygiejneprodukter m.m. skal pakkes i beholdere med max 100 ml. i. Det hele kan samles i de gennemsigtige poser, der forefindes i lufthavnene i umiddelbar nærhed af sikkerhedstjekket.
Din rejseforsikring
Din rejseforsikring dækker typisk, hvis I skulle blive syge eller komme galt afsted på ferien og have behov for lægehjælp eller akut hjemtransport. Forsikringsselskabet kan også være behjælpelige, hvis jeres bagage bliver forsinket undervejs, og I derfor står uden skiftetøj og personlige artikler på destinationen:
“I tilfælde hvor jeres bagage ikke når frem til feriedestinationen sammen med jer, kan I være berettigede til at foretage erstatningskøb. Vigtigt i denne henseende er, at I får en såkaldt PIR-rapport i lufthavnen, som I efterfølgende kan bruge til at gøre jeres krav gældende over for flyselskabet eller sende til forsikringsselskabet på forlangende.” udtaler Lars Rønstrup, jurist hos
, der hjælper passagerer, der har oplevet udfordringer i forbindelse med en flyrejse med at få kompensation.Kontakt:
Gün Üret, Partner
Flyhjælp ApS
Tlf.: +45 28345242
Mail:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11572761