PRM / Momo og tidstyvene

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    I Operaens helt ny skrevne familieopera Momo og tidstyvene
    bliver der sat fokus på tidens helt store udfordring, nemlig manglen på tid og nærvær.

    I operaen optræder Mester Hora, der i Anna Bros libretto har dette syn på tid: “Man har kalendere og ure for at kunne måle tiden, men det siger ikke én ret meget, for enhver ved, at en enkelt time kan forekomme en at være en evighed, mens den andre gange kan flyve af sted, som om den kun var et øjeblik – det afhænger udelukkende af, hvad man oplever i løbet af denne time. For tid er liv. Og livet bor i hjertet.”

    Det er en smuk og eviggyldig fortælling for HELE familien. Tid er en finurlig størrelse og selvom den nogle gange kan synes lang er der alligevel altid for lidt af den. Operaen bygger på en af de mest elskede børnebøger af forfatteren Michael Ende, der også er berømt for Den Uendelige Historie
    .

    En forunderlig pige dukker op i en stille landsby. Momo hedder hun, og hun er helt alene i verden. Byens folk opdager snart, at der er noget særligt ved Momo: Hun siger ikke meget, men når hun lytter, opstår der den skønneste musik, og alle, der er vrede eller kede af det, bliver glade og gode venner igen.

    Snart begynder der at ske mærkelige ting i byen. Uhyggelige grå mænd dukker op, og samtidig får de voksne mere og mere travlt. Momo finder ud af, at De Grå Mænd stjæler menneskenes tid, og at hun er den eneste, der kan se dem. Hun beslutter sig for at tage kampen op og får hjælp fra en uventet ven.

    Momo og tidstyvene
    synges på dansk med danske overtekster og kan nydes af alle fra 8 år.

    Komponist: Svitlana Azarova

    Libretto: Anna Bro

    Dirigent: Anna-Maria Helsing

    Instruktør: Elisabeth Linton

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11541522

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **