Pressemeddelelse fra Teknologisk Institut
Teknologisk Institut lancerer nu en ny platform, som skal være med til at lette vejen for ny velfærdsteknologi. Hver tredje af landets kommuner oplever, at accept af teknologi hos personale i plejesektoren er en barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi. Det viser en rundspørge, som Teknologisk Institut har gennemført blandt kommunerne. Til sammenligning er det kun mindre end hver 10. kommune, som oplever, at borgerne er en stopklods.
– For at opnå succes med teknologi og hjælpemidler, er det afgørende, at plejepersonalet, som i praksis skal bruge teknologierne, ser og til fulde udnytter mulighederne for anvendelse af velfærdsteknologierne, siger seniorspecialist Peter Vest fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.
peger samtidig på, at velfærdsteknologi har afgørende betydning for at fastholde det kommunale velfærdsniveau. Tallene er baseret på besvarelser fra 63 ud af landets 98 kommuner.
Teknologisk Institut har derfor valgt at lancere et nyt, virtuelt initiativ, som skal være med til at lette vejen for succes med velfærdsteknologi i de danske kommuner.
ViVA – Virtuel Velfærdsteknologi i Anvendelse – hedder den nye platform, som bl.a. giver plejepersonale en indlevende og grundig introduktion til velfærdsteknologi og derigennem åbner deres øjne for teknologiernes potentiale.
– Virtual reality nedbryder barrierer ved at bringe medarbejderen ind i en totaloplevelse, hvor der formidles om teknologier i rette kontekst og med mulighed for træning og rolleskift. Det er dermed et oplagt værktøj til at sikre implementering af velfærdsteknologi i praksis, siger Peter Vest.
Virtual reality giver en digital, tredimensionel oplevelse af virkeligheden. Med et sæt briller med indbygget skærm opnår man adgang til et virtuelt univers, som motiverer til at eksperimentere og udfolde en ny virkelighed.
Teknologisk Institut vil med ViVA-platformen på sigt også tilbyde borgerrettede tilbud som sansestimulering, reminiscens og kognitiv træning.
Læs mere om ViVA her:
Teknologisk Institut og CareNet afholder – i anledning af velfærdsteknologiens 10 års fødselsdag – konferencen “Velfærdsteknologi anno 2017” den 14. september i Odense, hvor der bl.a. vil blive offentliggjort flere tal fra Teknologisk Instituts undersøgelse af danske kommuners arbejde med at indfri velfærdsteknologiens potentialer.
Læs mere her:
Link:
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain. Læs mere om Instituttet. Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11403142
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **