PRM / Coop.dk Shopping åbner ny online bogbutik

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Onsdag den 6. september slår Coop.dk Shopping dørene op til en ny online bogbutik, hvor danskerne kan gå på opdagelse i alt fra bestsellere, krimier og biografier til børnebøger, fagbøger, kogebøger og rejsebøger.

    Butikken er ifølge Peter Gram Møller, kommerciel direktør i Coop.dk Shopping, et naturligt led i udviklingen af Coop.dk Shoppings overordnede strategi om, at være danskernes foretrukne online shoppingcenter.

    – Den fysiske bog er langt fra udkonkurreret af e-bøger og netlydbøger, udtaler Peter Gram Møller. – Det oplever vi i Coops fysiske butikker som Kvickly og SuperBrugsen.

    Ifølge Bog- og Litteraturpanelets seneste årsrapport, “Bogen og litteraturens vilkår 2016”, som blev offentliggjort i september 2016, har boghandelen oplevet stærk konkurrence fra supermarkederne og internethandlen og det er denne tendens Coop.dk Shopping tapper yderligere ind i.

    Ifølge rapporten er produktionen af trykte bøger generelt stigende og fx er ny dansk skønlitteratur steget med mere end 50 % siden 2009. Samtidig er andelen af personer, der købte deres seneste bog på nettet, steget fra 3 % i 2000 til 25 % i 2015.

    Coop.dk Bøger åbner med ca. 5.000 titler, og vil løbende udvide sortimentet med nye udgivelser inden for de valgte områder.

    Kontakt:

    Peter Gram Møller

    Kommerciel direktør
    Mobil: +45 5159 3994

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11373992

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **