Pressemeddelelse fra BoligPortal
August og september måned er højsæson for at flyve fra reden. For mange boligsøgende kan det være svært at gennemskue den samlede pris for indflytning.
En ny opgørelse fra
viser, at studerende i gennemsnit skal give 71.451 kr. i indflytningspris, hvis de bosætter dig Storkøbenhavn, mens de i Odense i gennemsnit kan slippe med 36.669 kr. i indflytningspris.
København er stadig dyrest
Den gennemsnitlige indflytningspris for en 1-værelses lejlighed i Storkøbenhavn er 43.418 kr. For en 2-værelses lejlighed er indflytningsprisen 61.879 kr., mens den gennemsnitlige indflytningspris stiger til 81.401 kr. for en 3-værelses lejlighed. Huslejen i København er steget med 24% fra 2012-2016 og dette afspejler sig også i den gennemsnitlige indflytningspris i København.
“De gennemsnitlige indflytningspriser viser en tendens på lejeboligmarkedet”, fortæller Anders Hyldborg, administrerende direktør for BoligPortal. “Huslejebeløbet har stor indflydelse på, hvad indflytningsprisen beløber sig til, og mange bliver overrasket over det store engangsbeløb, som skal betales til udlejer. Men når pengene til indflytningen er betalt, er der heldigvis lysere tider forude. Lejere skal være opmærksomme på, at den nye lejelov fra 1. juli 2015 sikrer, at langt de fleste lejere får en større del af deres depositum tilbage ved fraflytning, og den forudbetalte leje betyder også, at lejer ikke skal betale husleje de sidste måneder af lejeperioden”, forklarer Anders Hyldborg. “
En lejeboligs indflytningspris dækker over første måneds husleje, depositum og forudbetalt husleje. Depositum må højest udgøre et beløb svarende til tre måneders husleje eksklusive forbrug. Derudover kan udlejer kræve op til tre måneders forudbetalt husleje.
Indflytningspriser på lejeboligmarkedet:
Gennemsnitlig indflytningspris i Danmarks fire største studiebyer.
Fakta: Forskellen mellem depositum og forudbetalt husleje
Depositum
Depositum er udlejers garanti for, at udgifter til istandsættelse ved fraflytning kan betales og overskydende beløb tilbagebetales til lejer, efter istandsættelsen har fundet sted. Med ændringen i lejeloven gældende fra d. 1. juli 2015 må udlejer ikke længere kræve, at boligen afleveres nyistandsat. Udlejer kan nu kun trække penge fra depositummet, hvis der skal laves nødvendig vedligeholdelse, eller hvis lejer har misligeholdt lejeboligen.
Forudbetalt husleje
Forudbetalt husleje er udlejers sikring for, at der bliver betalt husleje, selvom lejer har opsagt lejemålet. Lejer skal i slutningen af lejeperioden ikke betale husleje i det antal måneder, udlejer har opkrævet forudbetalt.
BoligPortal er Danmarks største online lejeboligportal. Siden 1999 har vi sat udlejere og lejere i forbindelse med hinanden og hjulpet hundredetusindvis af danskere videre til et nyt hjem.Â
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11303452
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **