Pressemeddelelse fra YouGov Denmark
Kun 17% af befolkningen havde forud for EM i Holland set kvindernes fodboldlandshold. Men de danske fodboldkvinder formåede at begejstre danskerne og skabte seerrekorder under EM i Holland.
59% af befolkningen så de danske fodboldkvinder kæmpe sig frem til en sølvmedalje. Heraf så 15% af befolkningen de fleste af kampene, mens 44% så en eller flere af kampene. Halvdelen (49%) af dem, der aldrig tidligere havde set kvindefodbold på klub eller landsholdsniveau, så med under EM.
Efter EM i Holland er 2 ud af 5 (43%) blevet mere interesserede i kvindefodbold. Og interessen for kvindefodbold er bestemt ikke forbeholdt kvinderne. 47% af mændene er blevet mere interesserede i kvindefodbold mod 40% af kvinderne.
Den øgede interesse for kvindefodbold hænger ikke overraskende sammen med, at en stor del af interessen stammer fra den del af befolkningen, som i forvejen ser/følger fodbold, hvor mænd er overrepræsenterede. 64% af de danskere, der ser/følger fodbold er blevet mere interesserede i kvindefodbold efter EM i Holland.
EM i Holland har dog også formået at skabe interesse for kvindefodbold blandt grupper, der normalt følger andre sportsgrene. For eksempel er 66% af dem, der ser/følger håndbold og 69% af dem, der ser/følger badminton blevet mere interesserede i kvindefodbold.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på 1011 interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 11. – 14. august 2017.
Foto: DBU
Link:
https://via.ritzau.dk/data/images/00168/7133c17d-4ed7-4d01-ba66-e892f9aa6819.PNG
What the world thinks Lige fra start har vi været drevet af en enkel tanke: Jo bedre mulighed folk har for at påvirke de beslutninger, som påvirker dem, desto bedre vil disse beslutninger blive. Kernen i vores virksomhed er vores globale panel, hvor millioner af mennesker og tusindvis af politiske, kulturelle og kommercielle organisationer hele tiden udveksler meninger om og holdninger til adfærd og varemærker. Vi kombinerer denne konstante strøm af data med vores analytiske indsigt og branchekendskab til at udvikle de redskaber og metoder, som muliggør de gode beslutninger. Og leverer samtidigt et mere præcist, mere håndgribeligt billede af, hvad verden tænker.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11278117
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **