PRM / Sparekassen Sjælland-Fyn A/S: Meget tilfredsstillende 1. halvår

    Pressemeddelelse fra Sparekassen Sjælland-Fyn

    “Vi kan notere fremgang på alle væsentlige nøgletal og oplever en netto tilgang af nye kunder på mere end 3000 i første halvår. Halvårets resultat lander på 150,4 mio. kr. før skat, og resultatet forrenter primo egenkapitalen svarende til 11,6 % p.a. Vi kan derfor konstatere, at resultatet er meget tilfredsstillende,” siger administrerende direktør Lars Petersson.

    Børsværdien er siden sparekassens notering på Nasdaq København i december 2015 steget med 26 % (pr. 30. juni 2017), og desuden har sparekassen udbetalt kr. 6,05 kr. i udbytte pr. aktie til aktionærerne. ã??

    Vi betjener nu over 150.000 kunder

    Sparekassen oplever en ganske tilfredsstillende tilgang af nye kunder. I årets første 6
    måneder blev det til mere end 500 nye kunder om måneden, det betyder en netto tilgang af nye kunder på flere end 3000 i det første halvår. Det er især de nye filialer, der oplever stor kundetilgang, men også etablerede filialer i kerneområderne i den sjællandske og fynske provins har tilgang – især fra kunder, der forlader de store landsdækkende banker, og hvor sparekassen er eneste tilbageværende pengeinstitut i lokalsamfundet.

    Offensiv filialstrategi fortsætter

    Sparekassen lukker ikke filialer, men åbner nye. I første halvår åbnede vi således i Helsingør og primo august åbnede vi en ny filial i Frederiksværk. I andet halvår forventer vi at åbne nye filialer i Greve, Helsinge og i København på Islands Brygge, hvor sparekassen også åbner et nyt erhvervscenter. Ved årets udgang forventer vi således at drive 53 filialer på Fyn, Sjælland og i hovedstadsområdet.

    For øvrige nøgletal se vedhæftede halvårsrapport og selskabsmeddelelse.

    Link:

    Selskabsmeddelelse nr. 15 – 2017 Halvårsrapport 2017.pdf

    https://via.ritzau.dk/data/attachments/00131/81958094-e438-4489-b6fa-bab7b53ae5da.pdf

    Halvårsrapport 2017.pdf

    https://via.ritzau.dk/data/attachments/00860/35efa7e1-a7ea-465b-9aca-3dc13a62cf18.pdf

    “Sparekassen går – som et af de meget få pengeinstitutter her i landet – mod strømmen og styrker distributionsnettet. Vi er ovebeviste om, at det skaber merværdi for aktionærerne,” siger administrerende direktør Lars Petersson.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11272334

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **