Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
“Regeringen ønsker at styrke vækst og udvikling i landdistrikterne, og landdistriktsaktørerne inviteres bl.a. til at sætte fokus på nye indsatser for at skabe levedygtige landsbyer. Med landdistriktspuljen åbner vi mulighed for at borgere, virksomheder, foreninger, kommuner og organisationer kan opnå medfinansiering af visionære projekter i landdistrikterne og på de 27 småøer.”
Med årets anden ansøgningsrunde udmønter Landdistriktspuljen dels 2,5 mio. kr. til projekter, der kan bidrage til at forbedre levevilkårene i de små øsamfund, og dels 5,5 mio. kr. til forsøgsprojekter i landdistrikterne.
To tredjedele af midlerne til forsøgsprojekter er rettet mod temaet Den moderne landsby – lokal udvikling gennem levedygtige landsbyer
for at understøtte et fokus på levedygtige landsbyer og det netop udpegede Udvalg for levedygtige landsbyer, der indgik i planlovsaftalen om Danmark i bedre balance mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Du finder ansøgningsskemaer og vejledninger på:
.
Ansøgninger skal være Erhvervsstyrelsen i hænde inden d. 12. oktober 2017 kl. 12.00.
For mere information – se
eller på hjemmesiden
Hotline for Landdistriktspuljen kan kontaktes på tlf. 41 71 78 97 (alle hverdage kl. 10-12) /
Fakta
- Landdistriktspuljens første runde indbød i foråret til ansøgninger om støtte til forsknings- og informationsprojekter, forsøgsprojekter i landdistrikterne og projekter på de små øer.
- Her modtog Erhvervsstyrelsen 190 ansøgninger om i alt mere end 56 mio. kr.
- 51 projekter modtog i juli tilsagn fra puljen.
- Tilsagnene fordelte sig på ca. 5,9 mio. kr. til 22 forsøgsprojekter, ca. 2,6 mio. kr. til 7 forsknings- og informationsprojekter og ca. 2,7 mio. kr. til 22 projekter på de små øer.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11261149
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **