Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S
En stor del af denne besparelse skal komme fra at al belysning udskiftes til LED. Opgaven dækker grundlæggende alle typer belysning i alle typer af rum og udstyr, og kan i antal runde 500.000 lyskilder.
Projektet gennemføres fra nu og indtil udgangen af 2018 af Nordic Business Light A/S, som er valgt til leverandør til opgaven.
“Kontraktens omfang estimeres, inklusiv deltagelse fra Brugsforeninger, at kunne runde DKK 100 mio. Måske er dette den største enkeltstående LED kontrakt i Danmark og måske hele Norden, vi ved det reelt ikke”, siger energichef Peter Kjærgaard Svendsen, Coop.
“Vi er enormt stolte af den løsning, der nu ruller ud i vores butikker. Med de valgte løsninger kommer vi ikke bare til at generere en enorm energibesparelse, vi kommer også til at løfte kundeoplevelsen i butikkerne” siger Peter Kjærgaard Svendsen.
I Nordic Business Light er adm. direktør Ian Wallentin særdeles godt tilfreds med at have vundet dette udbud:
“Coop har gennemført en meget professionel proces og har sat sig et ambitiøst mål og tager dermed førertrøjen i Dansk detailhandel når det gælder energioptimering, kundeoplevelser i butikker og forbedret lønsomhed med lys, hvilket er vores absolutte spidskompetence. Vi ser meget frem til samarbejdet”.
Udskiftningen omfatter alle Coop butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma samt de selvstændige Brugsforeninger der ønsker at indgå.
Yderligere information:
Chef for Energioptimering Peter Kjærgaard Svendsen, 5159 3298
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11248601
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **