Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
Værdien af
til EU i 2016 var 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr.
Stigningen i den samlede eksport af beklædningsgenstande og tilbehør til EU-landene lader til at fortsætte i 2017. Ser man på årets første fem måneder, er eksporten til EU-lande 9,75 mia. kr., hvilket er 552 mio. kr. mere end i de første fem måneder af 2016.
Stigningen i eksporten af dansk tøj til Frankrig, der med Paris er højsæde for europæisk mode, er mere end fordoblet fra 2007 til 2016. I løbet af disse ni år steg eksporten fra 0,6 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct.
Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr., virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. Det er også Tyskland, der noteres for den største del af udviklingen fra perioden januar-maj 2016 til januar-maj 2017. Her steg eksporten med 347,3 mio. kr. fra 3,18 til 3,53 mia. kr.
RESTEN AF VERDEN FØLGER MED
De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007.
Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016.Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012.
Den samlede danske eksport har på ingen måde kunnet følge med udviklingen for eksport af tøj. Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.
Link:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11244006
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **