Pressemeddelelse fra Boligsiden.dk
Det er blevet en hel del dyrere at blive husejer på Sjælland de sidste tre år. Nye tal fra
fra juli måned viser, at priserne på villa og rækkehuse er steget med henholdsvis 21 og 23 procent i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I Ishøj, Halsnæs, Faxe, Vordingborg, Sorø og Stevns kommuner har stigningerne i perioden sågar været på mere end 30 procent.
“Der har været en sjællandsk prisfest på villa og rækkehuse de seneste år, og de her tal viser, at det ikke kun er centreret i og omkring København. Prisstigningerne i nord-, vest- og sydsjælland har også været så store, at priserne i Region Sjælland nu nærmer sig Region Midtjyllands, hvor Aarhus hidtil har trukket gennemsnittet så langt op, at det har været umuligt at nå,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos
.
Sommerstabilitet på markedet
Mens huspriserne med det lange sigte er steget markant, har udviklingen i huspriserne den seneste måned været stabile. Priserne i juli ligner dem fra juni, og det er helt typisk.
“Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for hele landet er 13.421 kroner, og det er en stigning på 1 promille i forhold til sidste måned. Det er naturligt for sæsonen, at der er mere stille om sommeren end i foråret. Derfor er det nødvendigt at bruge en lidt større tidsmæssig målestok for at se større prisudsving,” siger Birgit Daetz.
Ser vi på priserne i dag og for et år siden, er nogle af de sjællandske kommuner også godt med på listen over de største stigninger. Listen toppes af Ikast-Brande Kommune, hvor priserne et steget 19 procent det seneste år, mens Faxe, Vordingborg og Halsnæs også er i top fem.
“Det er interessante tal, og det peger i retning af, at priserne på Sjælland måske nok rykker, men det gør de altså også i Midtjylland, hvor Ikast-Brande, Holstebro og Skanderborg har prisstigninger over 10 procent.”
Prisstigninger kan fortsætte
På grund af de stigende priser i en række af de midtjyske kommuner tror Birgit Daetz ikke, priserne i Region Sjælland kommer til at overstige Region Midtjyllands foreløbig.
“Der er ikke noget lige nu, der tyder på, at priserne vil holde op med at stige. Der vil komme en sæsonbetinget nedgang i aktiviteten i efteråret og vinteren. Det kan påvirke priserne, men på den lidt længere bane vil priserne nok fortsætte med at stige. Og der har vi nok allerede set de største udsving på Sjælland, mens mange kommuner i Jylland og på Fyn for alvor begynder at rykke nu.”
Øvrige nøgletal – Boligsidens Markedsindeks juli 2017:
– Kvadratmeterprisen på ejerlejligheder er steget 0,5 procent den seneste måned, så den nu er 25.508 kr.
– Efter at være steget meget i foråret er kvadratmeterpriserne på sommerhuse faldet lidt igen. Den seneste måned er der sket et fald på 1,1 procent, så prisen nu er 15.022 kroner per kvadratmeter.
– Det gennemsnitlige nedslag på villa/rækkehuse og ejerlejligheder er på henholdsvis 499 og 488 kroner per kvadratmeter.
– Salgstiden på ejerlejligheder er 95 dage. Den er lavest i Region Hovedstaden (62 dage) og højest i Region Sjælland (143 dage)
Salgspriser på villa og rækkehuse, Boligsidens Markedsindeks juli 2017
Region | Gennemsnit pris i kr. | Ændring Måned, % | Ændringer År % |
Hele landet | 13.421 kr. | 0,1 % | 4,3 % |
Region Hovedstaden | 24.038 kr. | 0,1 % | 5,5 % |
Region Midtjylland | 11.977 kr. | 0,7 % | 4,3 % |
Region Nordjylland | 9.333 kr. | -0,4 % | 0,1 % |
Region Sjælland | 11.687 kr. | -0,1 % | 6,0 % |
Region Syddanmark | 9.846 kr. | -0,2 % | 2,6 % |
Salgspriser på villa og rækkehuse, Boligsidens Markedsindeks juli 2014 og juli 2017
Region | Gennemsnit pris i kr. (juli 2014) | Gennemsnit pris i kr. (juli 2017) | Ændring |
Hele landet | 11.543 kr. | 13.421 kr. | 16 % |
Region Hovedstaden | 19.877 kr. | 24.038 kr. | 21 % |
Region Midtjylland | 10.754 kr. | 11.977 kr. | 11 % |
Region Nordjylland | 8.336 kr. | 9.333 kr. | 12 % |
Region Sjælland | 9.537 kr. | 11.687 kr. | 23 % |
Region Syddanmark | 8.856 kr. | 9.846 kr. | 11 % |
Boligsidens Markedsindeks hver måned
Hver måned udsendes Boligsidens Markedsindeks, der giver et aktuelt billede af udviklingen på priser, salgstid og nedslag på boligmarkedet. Tallene er baseret på afsluttede bolighandler. Boligsidens Markedsindeks for august bliver udsendt 7. september 2017.
Link:
2017 07 Boligsidens Markedsindeks.pdf
https://via.ritzau.dk/data/attachments/00902/dc45a6c8-93ee-4ca9-940a-c66810dc1f8f.pdf
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11240095
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **