PRM / Blue Workforce ansætter Vestas chef med fortid i Fyens robotudvikling

    Pressemeddelelse fra Blue Workforce A/S

    Blue Workforce, som i april kunne informere om en tocifret kapitalindsprøjtning fra et kinesisk selskab, har pr. 1. august ansat Carl Erik Skjølstrup som højre hånd til iværksætter, stifter og ejer Preben Hjørnet. Preben Hjørnet har udviklet RAGNAR robotten der, understøttet af Blue Realty simuleringspakken, muliggør kost effektiv, fleksibel og tilgængelig automation i første omgang primært til pakning i fødevarebranchen.

    Preben Hjørnet: “Det er med stor glæde, at jeg kan byde Carl Erik velkommen til Blue Workforce. Vi har haft en fælles interesse for intelligent automation og styring, industri 4.0, platformstænkning og disruptiv innovation siden vi mødtes på Lindø Værftet, da robottisering var på sit højeste sidst i 90’erne”

    Carl Erik Skjølstrup har været ansat 10 år i Vestas som Vice President først med ansvar for udvikling af alle de mekaniske systemer i Vestas’ vindmølle platforme og siden med ansvar for Vestas’ tidlige innovation og konceptudvikling bl.a. i rollen som Chef Arkitekt for udvikling af koncepter til Vestas’ forretningsmuligheder i fremtidens digitaliserede energisystem.

    Som leder gennem 15 år af Lindøværftets Automationsudvikling lagde Carl Erik Skjølstrup i sin tid kimen til den fynske robotsucces med indførelsen af japanske robotter integreret via europæisk informationsteknologi. En position, som blev stadfæstet, da samarbejdet mellem Værftet og Syddansk Universitet førte til etablering af Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet.

    Efter Lindø og Maersk Instituttet var Carl Erik Skjølstrup i 5 år ansvarlig for Teknologi Fremskaffelse ved LEGO mens han i 3 år agerede indenfor med fødevarebranchen som Administrerende Direktør for Odense selskabet NEWTEC.

    “Selv om jeg stadig brænder for Vestas og bæredygtig energi er jeg utrolig begejstret for at få denne mulighed for at komme tilbage til robot branchen, og sammen med Preben og team’et demonstrere, hvordan mange forskellige kunders individuelle behov kan tilfredsstilles ved intelligent intuitiv kombination af standardiserede teknologi-komponenter” siger Carl Erik Skjølstrup, COO og President, Blue Workforce.

    Blue Workforce blev stiftet i 2012 af iværksætter Preben Hjørnet. Firmaet udvikler og producerer RAGNAR robotten primært til pakning og ilægning indenfor fødevareindustrien. I løbet af det sidste halve år er firmaet vokset fra 12 til 25 ansatte.

    Blue Workforce A/S, Hobrovej 371A, 9200 Aalborg SV

    Se mere her http://blueworkforce.com/

    For yderligere information, kontakt Jeanett Pedersen, Marketing og Kommunikation, Blue Workforce.

    Mail: jp@blueworkforce.com

    Tlf.: +45 7070 7578

    Link:

    Carl Erik Skjølstrup (tv) og Preben Hjørnet (th) ved RAGNAR robotten.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11235701

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **