PRM / Ekstra kræfter skal få udviklingspark for flyvedligeholdelse på vingerne i Skrydstrup

    Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

    Lars Munk har fungeret som navigatør og operationsofficer i flyvevåbnet og har gennem de seneste 10 år arbejdet med forretningsudvikling og ledelsesopgaver i den civile militærindustri. Lars Munk har fortsat en bred, daglig kontakt med forsvaret og i fritiden som frivillig i flyverhjemmeværnets flyvende kapacitet.

    Lars Munk har en lang og bred erfaring på det militære og sikkerhedsindustrielle område, herunder flerårig erfaring fra virksomheden Terma, der er den største danske leverandører til Lockheed Martin F-35 flyene, der skal operere fra Skrydstrup.

    -Vi er meget glade for at have indgået dette samarbejde med Lars Munk som ekstern konsulent, da han med sin baggrund og kompetencer kan bidrage på et område, der kræver specialviden, siger kommunaldirektør Willy Feddersen.

    -Jeg ser frem til samarbejdet med Haderslev Kommune om de visionære ambitioner for en udviklingspark for flyvedligeholdelse og tiltrækning af andre højteknologiske virksomheder til området. Opgaven vil kræve en koordineret og vedholdende tilgang til engagement, indsats og investeringer fra flere interessenter, og jeg glæder mig til at blive en del af det fremtidige grundlag for ACE Denmark, siger Lars Munk.

    -Lars Munk er en vellidt og velrenommeret kapacitet både i forhold til forsvaret og industrien. Vi har store forventninger til ACE Denmark og skabelsen af en udviklingspark for flyvedligeholdelse på Flyvestation Skrydstrup i et offentligt-privat samarbejde. Med Lars Munk med ombord vil vi få bedre muligheder for at realisere visionerne, siger Willy Feddersen.

    Vores mål er, at ACE Denmark bliver et element i det kommende forsvarsforlig, og at vi herefter konkret kan få gang i arbejdet med at vedligeholde militære og civile fly på Fighter Wing Skrydstrup.

    Link:

    larsmunk.tif

    https://via.ritzau.dk/data/attachments/00065/85e36547-0d83-4ce4-83c5-cfbb1c655524.tif

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11233822

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **