PRM / Pristjek: Det koster en lejebolig i din studieby

    Pressemeddelelse fra BoligPortal

    København er Danmarks største studieby, hvilket afspejler sig i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København, som ligger på 207 kr. Populære byer giver højere priser, og Aarhus følger også godt med, med en gennemsnitlige kvadratmeterpris på 115 kr. Men mange indbyggere er ikke nødvendigvis lig med højere priser. For eksempel er Danmarks tiendestørste by, Roskilde, med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 160 kr., dyrere end Danmarks sjettestørste by, Randers, med en gennemsnitskvadratmeterpris på kun 65 kroner.

    “Det er vigtigt at se gennemsnittet som en tendens på boligmarkedet,” fortæller Anders Hyldborg, adm. direktør for BoligPortal
    . “Mange faktorer spiller ind, når en husleje skal fastsættes, for eksempel hvornår boligen er bygget, hvilken kommune den ligger i, og hvilken stand boligen er i. En afgørende faktor er selvfølgelig også efterspørgslen.”

    BoligPortal har trukket tal, der viser huslejen for danskere, som bor til leje.

    Priserne er vist som den gennemsnitlige husleje per måned per kvadratmeter på boliger udbudt på BoligPortal i perioden fra februar til april 2017.

    En bolig der er centralt placeret og med en lav husleje, er for mange studerende opskriften på den perfekte studiebolig. Men drømmen kan være svær at indfri, fordi efterspørgslen er større end udbuddet.

    Er man på udkig efter en billig studiebolig, specielt i Danmarks fire største studiebyer, så kan genvejen være at søge lidt udenfor byen. Skal man for eksempel studere i København, så skal man ikke langt væk, før de gennemsnitslige kvadratmeterpriser er noget lavere. Derfor bør man overveje et reelt alternativ i sin boligsøgning.

    “Det er fedt at bo i centrum af de store byer, men flytter man blot få kilometer væk fra de populæreste og mest centrale kvarterer i storbyerne, så er den gennemsnitlige kvadratmeterpris også væsentlige lavere,” siger Anders Hyldborg.

    BoligPortal er Danmarks største online lejeboligportal. Siden 1999 har vi sat udlejere og lejere i forbindelse med hinanden og hjulpet hundredetusindvis af danskere videre til et nyt hjem. 

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11189774

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **