PRM / Fredag og lørdag i konkurrence om at være favorit

    Pressemeddelelse fra YouGov Denmark

    Danskere er slet ikke i tvivl om, at mandag er ugens værste dag. Til gengæld er de mere splittede, når det gælder ugens bedste dag.

    Hvilken ugedag kan du bedst og mindst lide?

    Mandag ikke nogen populær dag. 2 ud af 5 (37%) kan mindst lide mandag, og kun 2% har mandag som deres favoritdag. De næstmest upopulære ugedage er tirsdag (7%) og søndag (5%).

    Hver tredje har dog ingen præferencer, når det kommer til, hvilke ugedage de mindst kan lide.

    Når det kommer til ugens bedste dag, er danskerne mere splittede. Lørdag er favoritten ifølge en tredjedel (32%) af danskerne, mens hver fjerde (24%) bedst kan lide fredag.

    Om undersøgelsen

    Undersøgelsen er baseret på 1006 interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 17. – 29. maj 2017.

    Link:

    What the world thinks Lige fra start har vi været drevet af en enkel tanke: Jo bedre mulighed folk har for at påvirke de beslutninger, som påvirker dem, desto bedre vil disse beslutninger blive. Kernen i vores virksomhed er vores globale panel, hvor millioner af mennesker og tusindvis af politiske, kulturelle og kommercielle organisationer hele tiden udveksler meninger om og holdninger til adfærd og varemærker. Vi kombinerer denne konstante strøm af data med vores analytiske indsigt og branchekendskab til at udvikle de redskaber og metoder, som muliggør de gode beslutninger. Og leverer samtidigt et mere præcist, mere håndgribeligt billede af, hvad verden tænker. www.yougov.dk 

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11169723

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **