PRM / HH analyse bør se på både vej og bane

    Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

    ” Vi skal skabe mere vækst og udvikling, samt flere arbejdspladser i Greater Copenhagen. Derfor har vi brug for flere forbindelser over Øresund, så vores region kan blive bundet endnu bedre sammen trafikalt til gavn for mennesker og virksomheder. Derfor er det positivt, at regeringen nu sætter en fælles dansk-svensk undersøgelse af en fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg i gang. Men vi har brug for både vej- og baneforbindelse. På den måde kan både pendlere og virksomheders behov blive tilgodeset,” siger Regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S).

    “Endnu en fast forbindelse over Øresund ville øge vækst og beskæftigelse i Greater Copenhagen. Virksomhederne i København vil fx få adgang til ekstra 110.000 arbejdstagere inden for 60 minutters rejsetid. Den styrkede tilgængelighed til Københavns Lufthavn vil give erhvervslivet nye mulighed for at tilgå de internationale markeder. Med en fast HH-forbindelse vil vi få en naturlig ringforbindelse rundt om Øresund, som kan imødekomme det øgede pres på skinner og vej, der vil komme med åbningen af Femern Bælt forbindelsen,” siger Regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S).

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11114569

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **