Pressemeddelelse fra De Danske Familiegårde
Danskerne spiser i gennemsnit mere end 24 kilo kylling hver årligt, og vi har stærke holdninger til kyllingekød. En forbrugerundersøgelse* foretaget af Danpo viste sidste år, at der er plads på markedet til meget mere dyrevelfærd.
To unikke velfærdstiltag
Derfor er de nye kyllinger fra De Danske Familiegårde opdrættet med stor omhu på danske gårde som velfærdskyllinger:
“Forbrugerundersøgelsen viste, at der er en stor del, som ønsker sig økologi og dyrevelfærd, men at det naturligvis også handler om pris. Derfor vil Danpo med det nye koncept imødekomme ønskerne med økologiske kyllinger foruden fritgående kyllinger, der har et lavere prispunkt, men stadig holder den høje kvalitet og den høje velfærd,” siger administrerende direktør Mark Hemmingsen og uddyber:
“Vi har taget nogle unikke velfærdstiltag på De Danske Familiegårde, som differentierer kyllingerne klart fra konventionelle kyllinger: Racerne vokser langsommere, de lever længere, og de økologiske og fritgående kyllinger lever et aktivt liv, hvor de selv bestemmer, om de vil være ude eller inde,” fortæller Mark Hemmingsen.
Bedre dyrevelfærd
De Danske Familiegårde er et koncept, der skal løfte og drive udviklingen for bedre dyrevelfærd på de danske spiseborde, og noget, som man er særligt stolte af hos Danpo. Derfor har man gået grundigt til værks og undersøgt, hvilke langsomt voksende kyllingeracer, der gør sig bedst.
De økologiske og fritgående kyllinger er af racen Hubbard, og de har en levetid på op til 63 dage. Til sammenligning lever konventionelle kyllinger mellem 33 og 36 dage.
Vil løfte dyrevelfærden i Danmark
“Vi vil være med til at forbedre dyrevelfærden for kyllinger, og med forbrugernes egne udsagn i ryggen tror vi på, at det er muligt,” slutter Mark Hemmingsen.
De Danske Familiegårde fritgående kylling og økologisk kylling er i handlen nu.
Fakta: De nye typer velfærdskylling fra Danpo
Økologisk fritgående kylling:
Kyllingerne bestemmer selv, hvornår de vil spise og drikke, om de vil være ude eller inde og hvornår de vil rode og skrabe i jorden. Den økologiske kylling er af en langsom voksende race og får en sund og næringsrig kost af økologisk foder. Det gør, at de vokser i deres eget naturlige tempo. Kyllingerne er ø-mærket og anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Fritgående kylling:
Den fritgående kylling går udenfor og vokser langsomt og naturligt i sit helt
eget tempo. Den har masser af plads, får grovfoder, og kan frit boltre sig på
store grønne marker under åben himmel. Det gode foder, kyllingens adgang til at bevæge sig frit i naturen, samt den langsomme vækst giver en smagfuld kylling med fast struktur. Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
For mere info, kontakt marketingdirektør Morten Nielsen, 40460523.
* 2.816 respondenter repræsentative for Danmarks befolkning.
Link:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11061274
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **