Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet
Det Systemiske Risikoråd har i en henstilling til regeringen peget på risikoen ved den høje andel af denne type lån i institutternes nyudlån i Københavnsområdet og Århus.
Regeringen ønsker på baggrund af den observerede udvikling at begrænse den mere risikobetonede långivning i vækstområderne. Regeringen anmoder derfor kreditinstitutterne om maksimalt at yde 15 procent af deres nye lån til boligkøb i Københavnsområdet og Århus til familier, hvis samlede gæld overstiger fire gange deres indkomst før skat, og hvor lånene inden for 80 pct. af ejendomsværdien samtidig ydes med afdragsfrihed og/eller variabel rente.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler:
“Kreditinstitutterne bør udvise særlig forsigtighed ved udlån i vækstområder. Denne vurdering har afsæt i, at boligpriserne i de største byer er steget betydeligt siden 2013, og at mere risikable lån er steget som andel af det samlede nyudlån i vækstområderne.”
“Regeringen har derfor – som opfølgning på en henstilling fra Det systemiske Risikoråd – besluttet at anmode alle kreditinstitutter med udlån i Københavnsområdet og Århus om at begrænse den mere risikobetonede långivning i disse vækstområder. Jeg forventer, at dette styresignal reducerer opbygning af store risici i institutterne og dermed mindsker sandsynligheden for, at yderligere indgriben bliver nødvendig.”
Erhvervsministeren har samtidigt bedt Finanstilsynet om kvartalsvist at indsamle data fra institutterne med henblik på at overvåge, at styresignalet efterleves. Finanstilsynet vil kvartalsvist orientere erhvervsministeren om erfaringerne med efterlevelse af styresignalet. Finanstilsynet kontakter institutterne med henblik på at informere, hvordan der konkret ønskes indberettet på styresignalet.
For at reducere de administrative byrder forbundet med styresignalet fritages institutter med et udlån i de omfattede vækstområder på mindre end 50 mio. kr. imidlertid for at indberette til Finanstilsynet i forhold til styresignalet.
Styresignalet er gældende fra den 1. oktober 2017 og gælder i vækstområder, som de er defineret af Finanstilsynet i forbindelse med las@em.dk
.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11058715
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **