PRM / Sådan holder Netto, føtex og Bilka åbent i pinsen

    Pressemeddelelse fra Dansk Supermarked

    For mange danskere er pinsen forbundet med familiekomsammener og pinsefrokoster. Og skulle man have glemt at købe ind til det, så er der ingen grund til at fortvivle.

    167 Netto-butikker holder nemlig åbent i helligedagene, og butikkerne har åbent helt fra klokken 8 til 22 – både pinsedag og 2. pinsedag.

    Den nærmeste Netto-butik, der holder åbent i helligdagene, kan altid findes på netto.dk.

    Pinseåbent i føtex food

    I pinsen holder de større føtex-varehuse lukket, mens ni føtex food butikker i København (Bernikowsgade, Jagtvej, Østerbrogade, Esplanden, Strandvejen, Rolighedsvej, Gentoftegade, Sølvgade, Krøyers Plads) har åbent pinsedag og 2. pinsedag fra kl. 7-22.

    Befinder man sig i Jylland, er der mulighed for at handle i føtex i Ebeltoft, der holder åbent kl. 8-21.

    Haveshopping i Bilka

    I Bilka holder alle landets hypermarkeder lukket i helligdagene, på nær havecentrene, der har åbent fra kl. 9-16.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10877400

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **