PRM / Danmarks første vandværk fjerner kalk fra drikkevandet

    Pressemeddelelse fra Danske Vandværker

    I Store Heddinge sætter kalken sig lynhurtigt i forbrugernes elkedler, vaskemaskiner og vaser, fordi vandet er hårdt og kalkholdigt. Men nu kan forbrugerne se frem til at få postevand med langt mindre kalk. Som det første vandværk i Danmark begynder Store Heddinge Vandværk at fjerne kalken fra det vand, de sender ud til alle vandværkets forbrugere, ved hjælp af den såkaldte pellet-metode.

    Fjerner kugler af kalk fra drikkevandet

    Pellet-metoden går kort fortalt ud på at få kalken til at sætte sig på små sterile sandkorn, og effekten er i bogstavelig forstand til at få øje på. Når kalken sætter sig på sandkornene, dannes der kugler af kalk, som bliver så store, at man kan fjerne dem fysisk fra vandet og stå med dem i hånden. Vandværket forventer at fjerne 60-65 tons af disse kugler om året, og på den måde sænker de vandets hårdhed fra ca. 21-23° til 10°dH.

    Sikkerheden er i top

    Nogle af vandværkets forbrugere har spurgt, om metoden nu også er sikker at bruge. “Vi tilsætter natriumhydroxid for at få kalken til at binde sig til sandkornene, og det er jo ellers helt uhørt i Danmark, at man tilsætter kemikalier i vandet på vandværket. Men der er ikke spor af natriumhydroxid i det vand, vi pumper ud til forbrugerne. Kommunen har givet os tilladelse til at gøre det, og det har de gjort, fordi sikkerheden er helt i top”, fortæller Jacob Haugaard, der er salgschef i virksomheden Danwatec i Sorø, som stå bag blødgøringsanlægget.

    Stor fordel for forbrugerne

    “I Holland har man fjernet kalk ved at benytte pellet-metoden i over 10 år, og nu sætter vi det første private blødgøringsanlæg efter pallet-metoden i gang her i Danmark. Det er stort for forbrugerne, vandværket og vandværksindustrien”, fastslår Jacob Haugaard. Også formanden på Store Heddinge Vandværk, John Bøjlund, glæder sig over at anlægget på det forbrugerejede vandværk nu er i drift.

    “Vores forbrugere har gået og ventet på at få blødere vand, så jeg er rigtig glad for, at anlægget nu er oppe at køre, for vi har arbejdet på det her i mere end et år. Vi vil gerne gøre det så godt som muligt for vores forbrugere, så de skal bruge mindre tid på at fjerne kalk og færre penge på afkalkningsmidler. Og så er det jo også godt for miljøet”, siger John Bøjlund.

    Spørgsmål til denne pressemeddelelse?

    Kontakt Jacob Haugaard, salgschef Danwatec tlf. 2225 7350, formand for Store Heddinge Vandværk, John Bøjlund tlf. 4050 6517 eller Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder i Danske Vandværker tlf. 2670 7106.


    Fakta om Store Heddinge Vandværk


    Årlig udpumpet mængde vand: 200.000 kubikmeter. Anlægget er fremtidssikret og kan klare 385.000 kubikmeter.

    Link:

    Store Heddinge Vandværk fjerner så meget kalk fra vandet, at de forventer at producere 60-65 tons af disse kalkkugler om året.

    https://via.ritzau.dk/data/images/00609/9132961a-33c1-4c06-a134-2b65e3577911.jpg

    Det første private blødgøringsanlæg efter pallet-metoden er sat igang i Danmark.

    https://via.ritzau.dk/data/images/00519/2651c187-4539-4d05-8961-9643354d7500.jpg

    I cylinderen sker der det, at kalken sætter sig på sterile sandkorn, som holdes svævende på grund af den opadgående vandstrøm.

    https://via.ritzau.dk/data/images/00009/fe3922d6-00ef-4915-be12-208bf403bd49.jpg

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10791806

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **