PRM / Danskerne spiser mere økologisk grisekød

    Pressemeddelelse fra L&F

    Salget af økologisk grisekød fortsætter med at stige. Senest er salget af det økologiske grisekød i butikkerne steget med 28 procent i mængde fra 2015 til 2016. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dertil kommer det kød, som sælges til storkøkkener, restauranter og via gårdbutikker, stalddørssalg og gennem abonnementsordninger.

    En af årsagerne til det stigende salg er danskernes stigende opmærksomhed på dyrevelfærd. En anden er, at kød fra økologiske grise er blevet mere tilgængeligt i dagligvarebutikker over hele landet. Det mener Hanne Børsch, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og projektleder på Sofari:

    “Vi forventer, at salget af økologisk grisekød fortsætter med at stige i de kommende år. Både på grund af et større udvalg af udskæringer i butikkerne, og fordi der helt grundlæggende er kommet en større produktion af økologiske grise,” siger hun.

    Oplev det økologiske griseliv

    Søndag 21. maj giver foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS) forbrugerne mulighed for at komme ud at opleve, hvordan økologiske grise lever. Det sker på årets Sofari, hvor 14 økologiske svineproducenter inviterer alle interesserede en tur på landet for at opleve de økologiske grise på nærmeste hold.

    “Det er utroligt glædeligt, at danskerne i stigende grad køber økologisk svinekød. De er således med til at sikre, at flere grise får et liv, hvor de kommer ud under åben himmel, og hvor de har god plads og masser af halm at boltre sig i. Danskerne gør en stor forskel for dyrene, når de vælger økologi, og derfor inviterer vi dem ud på vores gårde, så de med egne øjne kan se, hvad de får for pengene,” siger Randi Vinfeldt, der er formand for FØKS, der står for Sofari.

    Sofari afholdes fra klokken 10 til 14, og det er gratis at deltage. Læs mere om aktiviteterne på gårdene og se, hvilke gårde, der inviterer til Sofari på: www.sofari.dk

    Bag Sofari står økologiske svineproducenter, der leverer deres grise til de tre slagterier Friland, Tican og Organic Pork.

    Fakta om økologiske grise:

    En økologisk so skal bo i en hytte på en mark, når den føder sine unger; de små pattegrise

    På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder på naturlig grisemanér

    Slagtegrise har ekstra god plads, strøelse og altid adgang til udeareal i form af en løbegård

    For yderligere oplysninger, kontakt:

    – Linda Gjaldbæk, pressekonsulent, Landbrug & Fødevarer, tlf.: 26 84 28 80, mail: lgjh@lf.dk

    – Hanne Børsch, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, tlf.: 27 24 58 33, mail: hab@lf.dk

    – Randi Vinfeldt, økologisk svineproducent, Vinfeldt Øko, tlf.: 40 17 78 41, mail: randi-vinfeldt@hotmail.com

    – Line Skouboe, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, tlf.: 87 32 27 14/24 42 69 52, mail: lsk@okologi.dk

    Link:

    https://via.ritzau.dk/data/images/00057/67e44cfa-4897-4ee0-bd88-6480328bd01a.jpg

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10679621

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **