Pressemeddelelse fra Varde Kommune
POKALFINALE
For første gang nogensinde står Varde IF’s fodbolddamer i pokalfinalen, og opgaven bliver ikke nem, da modstanderen fra Brøndby IF er det mest dominerende hold i nyere tid med ti mesterskaber og ni pokaltitler siden 2003.
Varde kvalificerede sig til pokalfinalen med samlet 6-2 over Sundby, og pokalfinalen må anses som en af de største enkeltstående sportsbegivenheder i byens historie. Kampen transmitteres live på DR3, som stiller med fuldt produktionshold.
Uden for stadion vil der være flagallé, og pauseunderholdningen består af den lokale teaterforening 7-kanten, som giver et par smagsprøver fra denne sæsons Varde Sommerspil, som er Danmarks største inden for amatørteater.
FAKTA
- Pokalfinalen spilles på store bededag fredag den 12. maj 15:00 på Sydbank Stadion, Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde.
- Varde IF slog Sundby BK med samlet 6-2 i semifinalen (1-1, 5-1), mens Brøndby IF besejrede de forsvarende mestre og pokalvindere fra Fortuna Hjørring med samlet 4-1 (1-1, 3-0).
- Brøndby IF spiller i 3F Kvindeligaen, som klubben har vundet 10 gange siden 2003. Ingen klubber har vundet flere mesterskaber.
- Ved seneste landsholdssamling havde Brøndby IF 8 spillere med.
- Varde IF spiller i 3F Kvalifikationsrækken og har aldrig vundet en titel på højeste plan. Klubben har to spillere på U19-landsholdet i form af hurtigløberen Frida Petersen og 3F Kvalifikationsrækkens topscorer, Solveig Andersen.
- Til kampen vil der være forskellige aktiviteter arrangeret af DBU og Varde IF. Blandt andet vil den lokale faldskærmsklub stå for en opvisning.
- Der er gratis entré til kampen.
PRESSEKONTAKT
Lars Bo Jensen
Sponsoransvarlig, Varde IF
22 10 82 34
Peter Grummesgaard Lindegren
Kommunikationsmedarbejder, Varde Kommune
21 42 04 71
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10600270
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








