PRM / TV 2-regionerne arrangerer egen public service-høring

    Pressemeddelelse fra TV2 Regionerne

    Esben Bjerre er vært, og kulturminister Mette Bock hovedtaler, når TV 2-regionerne næste mandag i Herning arrangerer en stor, offentlig høring om public service i provinsen.

    Herning-høringen har fået overskriften “Et Mediedanmark i balance”. Den sker som en direkte konsekvens af det officielle public service-udvalgs arbejde, der kulminerede i efteråret, da udvalgets fem scenarier for fremtidens mediebillede blev præsenteret i det indre København.

    Connie Hedegaard-udvalget anbefalede faktisk, at regionalt og lokalt public service-indhold styrkes. Og kom så i øvrigt med sine fem scenarier, der alle anbefalede en nedlæggelse af TV 2-regionerne, som vi kender dem i dag – altså som selvstændige mediehuse, hvor den redaktionelle og økonomiske beslutningskraft ligger i de enkelte huse. Det undrede os, for 80 procent af befolkningen lever i det Mediedanmark, som i dag reelt kun dækkes af de lokale avis-huse, DR’s distrikter og TV 2-regioner. Derfor har vi taget initiativ til denne høring, for i vores optik har der aldrig været større behov for stærke lokale og regionale mediehuse, siger Betina Bendix, direktør på TV Syd.

    En lang række erhvervsfolk, kulturpersonligheder, mediemennesker og politikere vil deltage i høringen, som transmitteres samme aften på alle TV 2-regionernes egne kanaler. Rammen bliver Teatersalen i Herning, og der vil være flere hundrede tilhørere fra hele landet mandag aften kl. 19.00, når høringen begynder.

    Hidtil er debatter om public service foregået hen over hovedet på seerne og brugerne. Hverken public service-udvalgets temamøder eller den politiske debat har for alvor inddraget dem, der betaler festen – licensbetalerne. Det synes vi er en smule arrogant, og derfor har det været magtpåliggende for os at holde høringen i en teatersal med danskere, som kan blande sig i debatten. Det kunne jo være at vi – og politikerne – kunne lære noget, siger Betina Bendix.

    Deltagerne i høringen:

    Mette Bock, kulturminister

    Bo Damgaard, direktør, FilmFyn

    Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande

    Michael Lodahl, direktør, Danske Fiskeauktioner

    Simon Kvamm, musiker

    Merete Eldrup, direktør, TV 2

    Lars Norup, chefredaktør Viborg Stifts Folkeblad,

    Lars Vesterløkke, direktør, Ritzau

    Anne-Marie Dohm, direktør, DR Danmark

    Mikael Justesen, direktør, TV 2/Nord

    Rasmus Groes, “Isitabird”

    Kristian Strøbech, DMJX

    Nadia Nikolajeva, redaktionschef, TV Midt-Vest

    Inga Vind, direktør, TV 2/Østjylland

    Britt Bager, medieordfører (V)

    Mogens Jensen, medieordfører (S)

    Morten Marinus, medieordfører (DF)

    Betina Bendix, direktør, TV Syd

    Kontakt: Betina Bendix, direktør, TV Syd, bebx@tvsyd.dk
    , 24 69 14 10

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10513076

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **