Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
Den første stenkirke i Ribe stod færdig i 1134. Helt så mange år har Det Kongelige Kapel ikke på bagen, men man skal alligevel helt tilbage til Trompeterkorpset ved Christian I’s hof i 1448, for at finde orkestrets oprindelse. Derfor vil man tydeligt kunne ane de historiske vingesus, når Det Kongelige Kapel kommer til Ribe Domkirke den 11. juni 2017 for at spille ouverturen til Parsifal og Anton Bruckners populære 7. symfoni i E-dur.
Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel blandt andre Richard Strauss, Igor Stravinskij, Leonard Bernstein og Daniel Barenboim.
Orkestret, der er særlig berømt for sin strygerklang, og har en eksklusiv samling af strygeinstrumenter af de store italienske mestre til sin rådighed, spiller i dag til både opera, ballet og koncerter på Det Kongelige Teater.
Det Kongelige Kapel har gennemført en lang række koncertturnéer til blandt andet Wiens Musikverein og New Yorks Lincoln Center Festival.Orkestret medvirker desuden på en lang række cd’er og dvd’er heriblandt internationalt roste dvd-indspilninger som The Copenhagen Ring og Wagner’s Tannhäuser. Senest har kapellet spillet på den anerkendte Musikfest Berlin og Birmingham Symphony Hall. I 2018 føjer kapellet endnu en erobring til det musikalske landkort, når de spiller ved Dresdner Musikfestspiele.
Det er første gang Det Kongelige Kapel spiller i Ribe Domkirke og det bliver en helt særlig oplevelse at spille i den imposante domkirke, der betragtes som en af de bedst bevarede romanske kirker i Danmark og er berømt for sin Kathoveddør og de 248 trin op til toppen af Borgertårnet.
Det bliver den internationalt anerkendte stjernedirigent Michael Boder, der svinger taktstokken ved koncerten den 11. juni.
Lokal kontaktperson i Ribe er Domorganist Birgitte Ebert,
, 51 34 29 66
Link til billetsalget er:
Link:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10315559
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **