Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
I dag udkommer Danmarks Statistiks publikation Innovation og forskning 2017
, som giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark. Bogens temakapitel har fokus på FoU på tværs af landegrænser, og det viser, at udenlandske virksomheder med datterselskaber i Danmark kontroller 20 pct. af den samlede FoU-indsats i danske virksomheder.
Temakapitlet ser også på danske virksomheders udenlandske FoU-indsats, og en af konklusionerne er, at de beskæftiger knapt 9.000 personer med FoU i udenlandske datterselskaber.
3 pct. af BNP rammer EU-målsætning
Innovation og forskning 2017
viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP).
Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2015, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 59.500 fuldtidsstillinger i 2015. I forhold til 2014 er det en stigning på 1.200 årsværk eller 2 pct.
Innovation og forskning
udkommer årligt og giver bl.a. et indblik i:
- FoU i offentlige institutioner
- Budgettet for offentlige midler til FoU
- Ph.d.’er og forskeruddannelse
Du kan hente bogen gratis på vores hjemmeside
. Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen på mail jbr@dst.dk
eller tlf: 39173057.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10267136
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **