PRM / Flere købere ser på bolig

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Hermed nyt fremvisningsindeks fra Home og Danske Bank med fremvisninger til og med marts. Indekset giver en tydelig indikation af, hvordan handelsaktiviteten forventes at udvikle sig de næste måneder.

    Se venligst indeks med grafer og tabeller i vedhæftede pdf herunder. Resumé og kommentar herunder.

    For yderligere kommentarer, kontakt venligst:
    Mads Ellegaard, relationschef i home – mobil 9133 8935

    Bjørn Tangaa Sillemann, økonom, Danske Bank – tlf. 45 12 82 29
    Vh Michael/Henrik – home a/s – tlf.: 8615 4300

    —–
    Resumé:

    • homes fremvisningsindeks, der måler danskernes lyst til at kigge på bolig, viser, at antallet af fremvisninger af huse faldt 1,7 % fra februar til marts (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit. Fremvisninger af lejligheder faldt med 6,1 % i samme periode.
    • Over de seneste tre måneder er antallet af fremviste lejligheder faldet med 1,5 %, mens fremviste huse er faldet med 1,4 % i samme periode.
    • Over det seneste år er fremvisninger af ejerlejligheder steget med 1,0 %, mens fremvisninger af huse er steget 5,6 %.
    • Antal fremvisninger af lejligheder ligger omkring gennemsnittet af, hvad de har befundet sig på siden 2009, mens aktiviteten på husmarkedet er et stykke over det gennemsnitlige niveau i samme periode.

    Ifølge homes fremvisningsindeks, som er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, faldt antallet af fremvisninger af huse 1,7 % i marts (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. Målt på samme vis faldt antallet af fremvisninger af lejligheder med 6,1 % fra februar til marts.

    Overordnet set har antallet af fremviste ejerlejligheder været nogenlunde stabilt det seneste års tid, dog med udsving undervejs, mens antallet af fremviste huse har udviklet sig i en svagt opadgående retning. Aktiviteten på villamarkedet er dermed højere end normalt, målt i forhold til gennemsnittet siden 2009, mens aktiviteten på ejerlejligheds-markedet er ved at være tilbage på normalniveauet.

    Kommentar fra Mads Ellegaard, relationschef i Home:

    “Interessen for at købe hus og lejlighed er fortsat på et højt niveau, der ligger over samme tidspunkt sidste år. Selv om tallene ikke umiddelbart viser det, så fortsætter marts de gode takter fra årets første to måneder og de sidste måneder af 2016,” siger Mads Ellegaard fra Home og uddyber:

    “I faktiske tal var der flere fremvisninger i marts end i februar men teknik omkring sæsonkorrektion og glidende gennemsnit samt ekstraordinært mange fremvisninger i december, betyder at indeks viser en tilbagegang i marts trods et højt niveau for antal fremvisninger.”

    “Forudsætningerne for boligkøb er stadig tæt på optimale; lav rente, gode jobmuligheder og stigende lønninger. Og der er fortsat stor optimisme blandt forbrugerne, som smitter af på lysten til at købe bolig. Det forventer vi, udmønter sig i flere handler de kommende måneder.”

    Link:

    https://via.ritzau.dk/data/images/00418/99045465-ebb7-43e7-ad76-2ce7fc5bf26d.JPG

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10236884

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **