PRM / Købmænd ønsker grænsemur

    Pressemeddelelse fra DSK – De Samvirkende Købmænd

    En ny mur a la Dannevirke på den dansk/tyske grænse vil både gavne beskæftigelse og statskassen. Muren kan i øvrigt også erstatte grænsekontrollen, så politiet igen kan fange røvere og tyve i danske butikker.

    “De tyske grænsehandelsbutikker skal betale for muren. Det kommer de til. Det er helt sikkert,” siger DSKs adm. direktør John Wagner og tilføjer: “Når vi ikke kan få afgiftslettelser, er muren den næstbedste løsning”.

    DSK anbefaler, at byggeriet af muren går i gang straks i dag den 1. april.

    Uanset om det er den 1. april, så grænsehandler halvdelen af de danske husstande mindst én gang om året. Det koster danske butikker og dermed arbejdspladser i Danmark, og statskassen går glip af 2,6 mia. kr. årligt i moms og afgifter.

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10211903

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **