Pressemeddelelse fra Danske Vandværker
Når vi i Danmark drejer på vandhanen, så kommer der frisk og dejligt vand ud. Og sådan skal det gerne blive ved med at være, men mange mennesker tænker ikke ret meget over, at vi bor lige oven på det grundvand, vi skal drikke. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at sprøjtegift er en del af hverdagen for hver anden danske haveejer, og vandværkerne finder ofte pesticidrester under byområder. Det er fordi, sprøjtegift under befæstede arealer, som for eksempel asfalt og fliser, ikke kan nedbrydes. En anden grund er, at alt for mange haveejere ikke har styr på brug og dosering af plantegifte, når der skal sprøjtes.
“Miljøstyrelsens undersøgelse viser også, at mange faktisk har dårlig samvittighed over at sprøjte, og dér kan vi hjælpe. På vores hjemmeside
kan man hente en pixibog og faktaark fyldt med gode og enkle råd, som viser, hvordan man klarer sig uden brug af kemi i haven, siger Dorthe G. Rasmussen, som er pressemedarbejder i Danske Vandværker.
Slår to fluer med et smæk
Der er også en anden rigtig god grund til at lade sprøjtemidlerne stå, og det er, at du gør noget godt for din krop, når du griber til hakkejernet i stedet for kemien. Hos kiropraktorerne slår man fast, at havearbejdet rent faktisk er rigtig god motion.
“Din krop er bygget til at arbejde. Du kan selvfølgelig mærke ømhed og måske få lidt ondt efter arbejdet i haven, fordi bevægelserne er uvante, men det er helt naturligt. Det er videnskabeligt bevist, at det er de mange inaktive timer i sofaen, som vores krop ikke tåler, og den bedste måde at ødelægge kroppen på er ved ikke at bruge den. Så sving endelig hakkejernet, men med omtanke og tilpasset din fysiske form”, fastslår Christian Ankerstjerne, kommunikationschef i Dansk Kiropraktor Forening. På
finder du tips til, hvordan du kan udføre havearbejdet uden at skade din krop.
Link:
Colourbox: Havearbejde uden sprøjtegift er godt for grundvandet.
Colourbox: Brug ikke sprøjtegift i haven. Husk, at du bor oven på dit drikkevand.
https://via.ritzau.dk/data/images/00099/32aca93c-4b59-4f24-ba9f-54f569545c7c.JPG
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10183655
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **