PRM / Nordjyder er favoritter til titlen som Årets Kok 2017

    Pressemeddelelse fra NordicBet

    Når Danmarks næste store kokkenavn skal findes den 21. marts, står ti af landets fremmeste talenter klar til at duellere om titlen som Årets Kok 2017. En stjernerække af danske Michelinkokke kan allerede prale af titlen, og skal man tro spilleselskabet NordicBet kan det næste stjernefrø i rækken meget vel blive nordjysk.

    Spilleselskabets to bedste bud svinger nemlig begge til daglig gryderne i Aalborg. Dennis Drejer Birch fra Restaurant Vesterbro Comwell Hvide Hus er udråbt som spinkel favorit i odds 3,25, mens Dennis Carlsen fra Restaurant Bühlmann giver 4 gange pengene igen, hvis han får medalje af fineste karat.

    “Historisk set er top og bund i gastronomiske mesterskaber adskilt af små finesser. Årets Kok er ingen undtagelse, fordi det er her vi for første gang stifter bekendtskab med de talenter, der kommer til at præge dansk gastronomi de næste år. Dennis Drejer Birch er dog oplært i Michelin-omgivelser på Ti Trin Ned, og viste i sin semifinale-sejr at han allerede besidder et ekstra gear”, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet.

    Udover Årets Kok skal Årets Tjener kåres sideløbende, hvor fem finalister skal dyste i blandt andet osteservering og gæstebetjening. Sidste års bronzevinder Simon Bjerre Pedersen fra Restaurant Tabu i Aalborg kan gøre rent bord for Nordjylland, lever han op til sin favoritstatus i odds 1,90.

    Hver kok har seks timer og 25 minutter til at kreere en treretters vindermenu. Konkurrencen arrangeres af HORESTA og 3F, og afgøres den 21. marts i Hotel- og Restaurantskolen i København.

    Vinder af Årets Kok 2017:

    Dennis Drejer Birch, 3,25
    Dennis Carlsen, 4,00
    Simon Thrane, 5,50
    Kasper Correll, 6,50
    Nicolaj Schmidt Skadborg, 10,00
    Steffen Villadsen, 12,50
    Patrick Godborg, 15,00
    Peter Yung Worth Jacobsen, 20,00
    Simon Derosche, 25,00
    Habi Khaliqdad, 35,00

    Vinder af Årets Tjener 2017:

    Simon Bjerre Pedersen, 1,90
    Helle Barnholt, 2,25
    Christian Neve, 7,50
    Nicolai Martens, 10,00
    Puk Mortensen, 15,00

    Find oddsene på www.nordicbet.dk
    under ‘Specielle markeder’ – ‘Danske specials’.

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10061445

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **