Pressemeddelelse fra TEKNIQ Installatørernes Organisation
Siden 18. januar har Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Installatørernes Organisation forhandlet om en ny vvs-overenskomst. Men her til morgen kl. 5 måtte parterne konstatere, at det ikke var muligt at nå til enighed.
Det betyder, at forhandlingerne fortsætter i forligsinstitutionen – formentligt i løbet af weekenden. Uenighederne går på vvs-branchens akkordsystem.
“Det er ærgerligt, at vi ikke har kunnet nå til enighed. Vi vil dog stadig bestræbe os på at finde en løsning,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ.
Ved de forrige overenskomstforhandlinger i 2014 brød forhandlingerne også sammen og endte med et mæglingsforslag, der gav de samme reguleringer af lønsatser og genebetalinger som på de store gennembrudsforlig på industriens område.
Vvs-overenskomsten omfatter omkring 1.000 virksomheder med tilsammen 11.000 medarbejdere.
For yderligere informations kontakt kommunikationschef Anne Birkelund på mobil 30352151.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10011120
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **