PRM / Rejsen til Reims – en komisk opera, der sprænger rammerne

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    På et fornemt kurhotel gør gæsterne sig klar til at rejse til kroningsfest i byen Reims, men det er nemmere sagt end gjort i Rossinis hylende morsomme operaklassiker.

    Lad os være ærlige: Ingen af de velbeslåede gæster i Rossinis operakomedie når nogensinde frem til Reims for at overvære den kongelige kroning. Faktisk kommer overklasseselskabet slet ingen steder.

    Først mangler der heste til rejseselskabets forspand, så skal der lige holdes afskedsfest, og så …

    Sådan var Rossinis oprindelige udgave.

    I den italienske instruktør Damiano Michieletto version, der spiller på Operaen, starter vi på et eksklusivt kunstgalleri anno 2017. Galleriets rige ejer, Madame Cortese, og hendes personale arbejder på at få galleriet klar til åbningen af en stor udstilling. Men intet er færdigt: Galleriet ligner en byggeplads – og for at gøre forvirringen total træder figurer fra galleriets malerier ud af deres rammer, flakker om og mænger sig med ansatte og gæster.

    Rejsen til Reims glimrer ved sit fravær af det, der ligner en ydre handling. Men alligevel er operakomedien en af de sjoveste i repertoiret. Værket kalder på et kæmpe ensemble, sangere med glimt i øjet og så selvfølgelig et orkester i festhumør, for musikken er liflig og perlende som champagne.

    Rossinis komiske opera emmer af nysgerrighed og nostalgisk længsel efter en svunden tids harmoni midt i komponistens turbulente, historiske samtid.

    Damiano Michieletto – der iscenesatte den Reumertvindende opsætning af Puccinis Il trittico fra 2012 – er en af de mest interessante og spændende unge operainstruktører i dag. Hans stil er æstetisk og moderne iblandet en dyb respekt for det oprindelige værk og sans for at gøre klassikerne levende nu og her.

    Rejsen til Reims
    spiller på Operaen fra den 12. marts til den 25. april 2017.

    Instruktør: Damiano Michieletto

    Instruktør ved genopsætning : Meisje Barbara Hummel

    Dirigent: Thomas Søndergård

    Dirigent: Bruno Dal Bon

    Scenograf: Paulo Fantin

    Kostumedesign:
    Carla Teti

    Lysdesign: Alessandro Carletti

    Corinna: Anke Briegel

    Marquise Melibea: Elisabeth Jansson

    Marquise Melibea: Hanne Fischer

    Grevinde Folleville: Rebeca Olvera

    Grevinde Folleville: Nino Machaidze

    Madame Cortese: Henriette Bonde-Hansen

    Kevaler Belfiore: Gert Henning-Jensen

    Kevaler Belfiore: Niels Jørgen Riis

    Grev Libenskof: Levy Sekgapane

    Lord Sidney: Mirco Palazzi

    Don Profondo: Nicola Uliverieri

    Baron Trombonok: José Fardilha

    Don Alvaro: Davide Luciano

    Don Prudenzio: Simon Duus

    Don Prudenzio: Morten Staugaard

    Don Luigino: Lydia Hoen Tjore

    Delia: Julia Ojansivu

    Delia: Lydia Hoen Tjore

    Maddalena: Elisabeth Halling

    Modestina: Fanny Kempe

    Zefirino & Gelsomino: Jeroen de Vaal

    Antonio: Teit Kanstrup

    Link:

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9981857

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **