Pressemeddelelse fra Forsikring & Pension
Sygefravær koster samfundet milliarder af kroner hvert år – ligesom stress, nedslidning og langtidssygemeldinger har store menneskelige omkostninger for den sygdomsramte og de pårørende.
En ny rundspørge, foretaget af KANTAR Gallup i anledning af initiativet, viser, at 43 procent af de adspurgte ikke har sundhedsinitiativer på deres arbejdsplads og op landsplan er det 50 procent. Der er således et behov for at øge fokus på arbejdspladsernes sundhedsinitiativer. Derfor har de fire parter der taget initiativ til den landsdækkende konkurrence “Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen 2017”.
Målet med konkurrencen og “Initiativprisen 2017” er at finde et bedste regionale initiativ, som dyster om at blive kåret som den danske arbejdsplads, der har det bedste initiativ inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø.
– Vi skal stoppe den fortsatte stigning i sygefraværet på danske arbejdspladser. Tiltag indenfor sundhed og trivsel er langt mere end et populært personalegode. Det er en investering i, at arbejdspladsen kan levere sin kerneydelse til kunderne, uanset om man er en privat virksomhed eller en offentlig velfærdsleverandør. Sundhed og trivsel er en forudsætning for kvalitet, fremgang og vækst, siger Anne Seiersen, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Alle kan være med til at indstille et godt initiativ i regionen og stemme om, hvilken arbejdsplads der har iværksat det sundeste initiativ.
“Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen 2017“
er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Assistance og Healthcare, der tilsammen er i løbende kontakt med størstedelen af Danmarks befolkning.
Fra Keolis til Keofit
En af de arbejdspladser,
som har taget sundhedsinitiativer er busselskabet Keolis Danmark A/S i Glostrup Kommune.
–
Ud fra en betragtning om, at det er bedre at gøre noget end at gøre ingenting, satte vi os den målsætning, at hvis vi kunne få folk i gang med at gå en tur, og vi kunne få nogle til at holde op med at ryge, så var vi kommet i gang, fortæller Bjarne Larsen, som er projektchef og én af initiativtagerne til Keofit.
Keolis Danmark har opbygget en sundhedsorganisation, hvor alle afdelinger skal udarbejde et årshjul med mindst ti årlige aktiviteter tilpasset lokale forhold. Og idérigdommen har været stor. Et sted har man malet en hinkerude på vejen ud til busserne i garagen og et andet sted lavet en vægttabsklub og madlavningshold.
– Vores medarbejdere er jo folk, som sidder rigtigt mange timer bag rattet. Vi har haft skæve arbejdstider, som ikke just tilsiger at have madpakke med eller lave fornuftig mad, når man kommer hjem fra arbejdet. Derfor er det rigtig vigtigt, at arbejdspladsen støtter op om sundheden og trivslen, siger Bjarne Larsen.
Fakta:
Konkurrencen skydes i gang mandag 6. marts og afsluttes med en kåring af vinderen tirsdag den 2. maj 2017 i Børssalen i København, hvor de nominerede initiativer fra hver region vil battle om prisen.
Indstillinger og afstemning kan ske her www.sundestearbejdsplads.dk
Link:
https://via.ritzau.dk/data/images/00623/686d2888-3b86-4deb-ad81-d3e93d888c51.PNG
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9953178
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **