Pressemeddelelse fra Nets
I Danmark bliver lignende loyalitetsprogrammer fra blandt andet supermarkedskæder, tankstationer og fitnesscentre stadig mere populære hos kunderne, der – når de betaler med Dankort – automatisk optjener point og rabatter knyttet til det pågældende loyalitetsprogram.
Siden ‘Æ’-app’en blev lanceret i Norge i starten af januar, har den været blandt de mest populære apps med mere end 1 million downloads. Dermed er det en af de mest populære lanceringer af et loyalitetsprogram in Norden både målt i volumen og i udbredelseshastighed. Forbrugerne giver app’en gode anmeldelser og roser især de fordele, der er bygget ind i loyalitetsprogrammet.
Et centralt element i app’en er den teknologi, der er leveret af Storebox. Den bruges til at opbevare betalingskortinformationen sikkert og samtidig levere identifikationen, der gør købsoplevelsen flydende.
Asger Hattel, der er Group Executive Vice President og ansvarlig for Merchant Services i Nets udtaler: “De store detailkæder bevæger sig mod at tilbyde apps, der, i modsætning til almindelige loyalitetskort, tilbyder en nem og tilpasset brug for den enkelte kunde. Derudover kan de let blive udvidet med flere funktioner som e-kvitteringer, målrettede tilbud, overblik over optjente bonuspoints og meget mere. ‘Æ’-app’en i Norge er et eksempel på hvordan Nets kan levere løsninger, der både sikrer data og forbedrer brugeroplevelsen.”
REMA 1000 CIO/CTO Petter Aamot Vangstein udtaler: “Vi er meget tilfredse med Storebox og det de har leveret. Med deres løsning kan kunderne vælge deres foretrukne betalingsmåde som identifikation og dermed lave en flydende brugeroplevelse.”
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9946051
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **