PRM / Sampension ansætter ny pressechef

    Pressemeddelelse fra Sampension

    Sampension har ansat Pia Lykke som ny pressechef pr. 1. april. Pia Lykke kommer fra en stilling som debatredaktør og pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer. Frem til 2014 var hun journalist og redaktør på Børsen Executive i syv år.

    “Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Sampension og ser frem til at være med til at styrke Sampensions position i markedet, blandt andet ved at formidle de mange gode fortællinger, der ligger i koncernen og ude hos kunderne,” siger Pia Lykke.

    Pia Lykke, 52 år, er uddannet journalist. Hun kommer med cheferfaring og bredere kommunikationsansvar fra blandt andet Oracle i 2002-06, hvor hun sluttede som nordisk kommunikationsdirektør, og som kommunikationschef i Grontmij/Carl Bro 2006-07.

    Sampension er ved at udvikle et nyhedsunivers på selskabets hjemmeside og sociale medier, som skal løftes rent journalistisk. Med over 610.000 besøg på om året, hvoraf halvdelen logger på, er hjemmesiden en væsentlig selvstændig kommunikationskanal.

    “Det var vigtigt for os at finde en stærk og erfaren kommunikatør med værktøjskassen i orden og forstand på tal, som kan løfte synligheden af Sampension i medierne og bidrage til at gøre pension mere relevant og vedkommende med god kommunikation direkte til kunderne,” siger kommunikations- og HR-direktør Søren P. Espersen.

    Link:

    Sampension er med 300.000 kunder og 290 mia. kroner under forvaltning landets tredje største pensionsselskab. Sampension leverer firmapensioner til virksomheder og organisationer og er samtidig en af de største, billigste og mest effektive spillere på markedet for arbejdsmarkedspensioner. Sampension administrerer også pensionsordningerne for Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9917462

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **